Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørte uden hans egen Medvirkning til hans litteraire
Held, at endog en Kritiker som LESSING blev gjort
opmærksom paa hans »Majdag« og, selv paa Grundlag af
en højst ufuldkommen Oversættelse, udtalte om Digtet,
at »Opfindelse, Anlæg, Ordning og Udførelse røbe en
af Naturen begunstiget Aand, som man har Grund til at
vente sig mere af«; ja den store tydske Smagsdommer
tør ikke afgjøre, om den tydske Litteratur
overhovedet har Mage til Bryllupsdigt at opvise.
Et mærkeligt Digt er og bliver »Majdagen« i sig
selv, og endnu mere ved den Stilling, det kom til at
indtage i Fælleslitteraturen. Mindst anede vel Digteren
selv dets Betydning, thi hans æsthetiske Anskuelser staa,
skjøndt paa deres Tidsalders Smagshøjde, ikke lidet
under den Praxis, han selv havde givet Prøve paa
ved sit Digt. For ham er Digtningens højeste Maal
Udtalelsen af »dybsindige, men forstaaelige
Tanker, udførte med levende, nette og
udsøgte Ord«, og han begrunder dette saaledes: »Tanker
er Sjælen i Poesien; jo flere af disse man finder
i et Vers, jo bedre er Verset, jo større Poeten.«
For at tilegne sig disse Tanker maa Poeten være ver
bevandret i Historie, Filosofi, Moral o. s. v., »med
eet Ord«, siger Tullin, »den hele Polyhistorie maa
være hans Forraadskammer.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
