Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor Visdom selv er bunden til
de Love, som af Daarer stiftes,
hvor man maa leve, elske, giftes,
ej som man selv, men Moden vil;
hvor Tvang er Vellyst, Mad blir Gift,
hvor Sundhed drikkes for at mistes,
hvor Løfter er kun Tungens Drift
og Dyd kun rqses for at fristes.
En saa fyndig Veltalenhed, en saadan Sluttephed
i Udtrykket og Afvexling i Billederne, hvor der i
tre Strofer sammenfattes, hvad hos andre Digtere
mindst tredive vilde have traadt bredt og fladt -
med eet Ord: en saadan poetisk Diktion havde hin
Tidsalder endnu ikke seet, og den fik første Gang
en Forestilling om den poetiske Kunst, som ikke
mindst bidrog til at gjøre Digteren beundret. Dertil
kom, at den i Regelmæssighed skolede Smag maatte
finde sig højlig tilfredsstillet ved den aldeles
korrekte Orden i den poetiske Argumentation, hvormed
»Majdagen«, lig en akademisk Afhandling, fremhæver
Landlivets Fortrin fremfor Bylivet, og endelig vandt
Digteren ganske denne Smag for sig ved de enkelte
Rokoko-Pynteligheder, hvormed han zirede sit Poem:
Efterligningen af Fuglestemmerne i Linien: »Se,
hvor vi elske, vi! vi! vi!«, hvilken Fuglene »under
Kysse intonere«, medens de »caressere« hinanden,
samt Ekkoets Optræden i de almindelig beundrede,
om end af enkelte Smagsdommere mildt dadlede Linier:
»O lille søde Fløjtenist!
»Hvo gav Dig disse Egenskaber?«
Saa raabte jeg mod Bjerget hist,
og Ekko svarede: - - en Skaber.
Hvad der mindre bemærkedes af »Majdagens« samtidige
Beundrere, og hvad der da ogsaa, trods Digtets
forholdsvise Friskhed og Fynd, er godt gjemt bag dets
hele konventionelle Arrangement, er den Omstændighed,
at det, med al sin Efterklang af Hyrdepoesien,
paa en fuldere og sandere Maade end denne prædiker
Tilbagevenden til Naturlivet. Dette har Tullin,
næst sin egen poetiske Modtagelighed, sine engelske
Mønstre at takke for, og at han her berørte Strenge,
som Rousseaus Naturforherligelse senere tog dybere
Greb i, bevirkede, at han kunde komme til at indtage
en Førerplads i Litteraturen, da de livlige, i større
Naturomgivelser opvoxne Normænd førte hans Antydning
videre, medens den jevnere, enfoldeligere og altsaa
mere sandt poetiske Ambr. Stub foreløbig blev uden al
Virkning paa sine nærmeste Landsmænd. Dette være sagt
uden Forringelse af Tullins Hæder; han var personlig
en beskeden Mand, der mindst af Alt gjorde Reklame
for sit Digterry, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
