Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heri har han jo ikke saa ganske Uret, om der end
maa slaaes noget af paa Fordringen om »den hele
Polyhistori« og sættes en tilsvarende - eller helst
større - Del af Livserfaringen istedet; men at
dette ved Liv og Læsning erhvervede Indhold skal
udtales af en selvstændig, paa personlig Maade
opfattende Digternatur, der kan føde det Nye
eller gjøre det Gamle nyt, derom opstiller han
intet Krav, thi derom kunde han ikke have noget
Begreb. Tullin er derfor, trods sin originale Debut,
en selvskreven Medbejler til de Krandse, Selskabet
til den pædagogisk-moraliserende Digtekunsts Fremme
havde at uddele.
Dette Selskab havde da ogsaa nærmest »Majdagens«
Forfatter for Øje, da det udsatte sin første poetiske
Prisopgave, der indbød Lysthavende til Sangerkamp
paa følgende Motivering: »Da Søfartens forvovne
Opfindelse og dens Farligheder og dens Virkninger,
som blandt andre: Folkenes nøjere Forbindelse,
Kundskabens Udbredelse, de jordiske gode Tings
almindeligere Fordeling, Vindskibelighedens
Opmuntring, Belønning, Tilvæxt, og den deraf følgende
Menneskenes og Staternes større Lyksalighed, give en
Digter Anledning til de prægtigste og mest rørende
Malerier samt de lykkeligste Opfmdinger og Episoder,
saa have vi besluttet, at Søfarten skal dennegang
være Matenen for de poetiske Prisskrifter. «
Tullin blev Sejrherre i denne Væddestrid, men hans
Roser vare ikke uden Torne: han var ikke saa heldig at
ramme Selskabets inderste Mening om det for pædagogisk
Poesi ene Fornødne; navnlig havde han forsømt at lægge
Vægten afgjørende paa det økonomiske Moment: »de
Fordele, som Sejladsen har tilvejebragt Menneskene, og
den nøje Forbindelse, som den har stiftet imellem de
mest adskilte Folk«. Det var snarere fra den modsatte
Side, Tullin havde opfattet det givne Emne, en nok saa
poetisk, men mindre kulturforherligende Betragtning,
der tager sit Udgangspunkt fra den antike Forestilling
om Menneskets forvovne Drift til at overskride de
naturlige Skranker:
Du veed Naturens Plan; den har jo alletider
afmaalt Enhver sit Rum med gavmild Maalestok?
Titusind Myrer ej i Tuen Mangel lider,
og for en nøjsom Sjæl er liden Omkreds nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
