Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gang, medens Beskyldningen for Skumleri over
Regeringens Handlinger fastholdtes. Heiberg
forsvarede sig med, at han dels ikke havde paastaaet,
at Ordener kun gaves til Idioter, dels at han tog
Ordet Idiot i den Betydning, »hvori det altid tages,
at derved forstaaes enfoldige og ulærde Folk, om hvis
Kundskaber man har nogen Tvivl, men som desuagtet
kunne være brave, dydige og retskafne Mænd«; han
henviste til ligesaa uforbeholdne Udtalelser i
ZETLITZ’ Sang »At Slyngler hæves til Ærens Top« og
i BAGGESENS Forklaring af Adelstandens Tilblivelse
(i »Poesiens Oprindelse«) saavelsom til sine egne
loyale Festkvad – det hjalp altsammen ikke: han
idømtes en Bøde af 150 Rdl. for sin »dumdristige
Kritik over Hs. Maj. Kongens Forhold med at uddele
Ordener«. Selskabet, der uskyldigt havde givet
Anledning til denne Affaire, tilsendte den Dømte
Bødens Beløb, men Heiberg vilde ikke give Afkald paa
Martyriets Sødme og svarede tilbage: »Er jeg dømt
retfærdig, hvorom jeg ikke kan eller bør tvivle,
da kan mine Venner ikke være bekjendt, at de have
villet understøtte en Forbryder imod Lovene; men om
min Dom var endog uretfærdig, saa er der saameget
Behageligt ved den Bevidsthed at være bleven et Offer
for Sandheden og den gode Sag, at jeg paa ingen Maade
vil dele denne Lykke med noget Menneske i Verden.«
Visedigtning.
Heiberg var fra nu af Nationens folkeligste Forfatter,
og idet Myndighedernes Indskriden æggede ham til
atter og atter at byde dem Satirens Braad, fik det
en egen pikant Interesse for hans Publikum at se,
hvor nær han kunde træde den farlige Grændselinie
mellem Tilladeligt og Utilladeligt, uden at lade sig
fange. Vare hans Viser i og for sig fortræffelige ved
deres friske oppositionelle Tone og flydende Versform,
saa maatte de modtages med dobbelt Jubel som Udtryk
for en dristig Mands Leg med Autoriteterne og som
smidige Omskrivninger af Tanker og Stemninger,
der rørte sig hos Mange under Paavirkning af
Revolutionsoptrinene i Frankrig. Enhver ny Vise
af Heiberg var derfor en kjøbenhavnsk Begivenhed,
og han lod ikke Mellemrummene blive for lange. Fra
denne Tid hidrører Visen »Verden af Krig og af Fejde
er fuld« med det morsomme, til Kammerherre Lüttichaus
fortvivlet ubehjælpsomme Omskrivning af Indtogsvisen
sigtende Omkvæd:
Enten man ta’er det paa langs eller tvers,
løjerligt er det, som Lüttichaus Vers;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
