- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
371

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trældyr og Slaver. Dog forekommer denne Anekdote mig
at ligne meget en Satire; det vilde være at tænke
sig altfor stort et Barbari, om der skulde have været
hundrede Fyrster i et saa lidet Land, alle saa onde
og dumme som disse«. - Fyrsteparrets festlige Indtog
i Hovedstaden fandt Sted i Septbr., og Heiberg, som
af Hjertet maatte billige Kronprindsens Holdning i
Proprietairsagen, bragte ham ogsaa sin Hyldest baade
med Kantate og en i 14,000 Exemplarer frit uddelt
Folkesang. Men ogsaa ved denne Lejlighed maatte hans
satiriske Aare have Luft, og for et sluttet Selskab
paa Skydebanen skrev han sin første egenlig politiske
Vise med den berømte Begyndelse: »Hver Mand i Byen
om Indtoget taler« og den endnu berømtere Strofe:

Ordener hænger man paa Idioter,
Stjerner og Baand man kun Adelen gi’er,
men om de Mallinger, Suhmer og Rother
man ej et Ord i Aviserne seer.
Og har man Hjerne,
kan man jo gjerne
undvære Orden og Stjerne.

Der snertes til Adelstanden i det Hele taget -
»Rigdommen voxer i Adelens Bleer« og »ene de Van’er
og Von’er og De’er holder Fortuna og Plutus i Agt«
- og til de Jydske Herremænd i Særdeleshed:

Her man despotiske Satser ej lærer;
Lighed blandt Mennesker drive vi paa
og ej som Jydernes Proprietairer
ønske os Slaver og Bønder at flaa.
Selv vi os føde;
Agerens Grøde
vi ej som Dosmere øde.

Uden Heibergs Vidende og Villie blev denne private
Selskabssang aftrykt i et offentligt Blad og derefter
yderligere udbredt i et Særtryk; den fik saaledes en
Popularitet, som henledte Autoriteternes Opmærksomhed
paa den og førte til Sagsanlæggelse mod Forfatteren,
begrundet paa, »at ved ermeldte Sang saavel Regeringen
dadles som tillige deri paa en fornærmelig Maade
tales, dels om Adelstanden i Almindelighed, dels
i Særdeleshed om Mænd, som Hs. Majestæt har bevist
Naade.« Den Del af Paatalen, som angik formentlige
Fornærmelser mod Adelstanden, frafaldtes under Sagens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free