Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremdeles »Henslængt i Krogen min Harpe staaer«,
hvori Forfatteren mindes sine Pressegjenvordigheder:
Om Ordner synger jeg ej saa let,
jeg sang engang, men fik Skam til Takke.
Og dog er Orden alene det,
hvorom man vil en Skribent maa snakke.
En Autor, som ej Eloger maler,
halvandet Hundrede blanke Daler
fortjener surt.
Jeg frygter ogsaa for Holmens Magt;
der hersker Orden i alle Kroge,
og den Skribent, som har Andet sagt,
kan ikke regnes iblandt de kloge.
Men Verdens Klogskab jeg stolt foragter
og leer ad Hyklerens dumme Fagter;
det er min Lov.
Endvidere kan nævnes de Oversættelser af Pyrenæer-
Marschen og Marseillaisen, i hvilke Heibergs
Begejstring for Frankrig gav sig Udtryk.
Ogsaa i sin Komediedigtning søgte Heiberg alt mere og
mere at gjøre sig til Tolk for sin Samtids og sit
Samfunds bevægende Tanker. Femakts-Komedien
»Forvandlingerne« var bleven opført 1788 under et
stærkt Bifald, der navnlig skyldtes den kvikke Dialog
og den ret underholdende Intrige; denne er laant fra
en Fortælling af Cervantes og - skjøndt »Handlingen
skeer paa en Gjæstgivergaard i en Kjøbstad i Sjælland«
- omsat i saa konventionelle dramatiske Træk, at der
ikke er Spor af national eller lokal Farve at opdage
i Billedet, ja dette vilde snarere røbe en spansk,
fransk, tydsk eller engelsk Oprindelse end noget
Udspring fra en dansk Forfatters Pen. I den følgende
Saison opførtes Skuespillet »Heckingborn«, hvis
Handling er henlagt til England, og hvis Titelfigur
er laant fra et tydsk Lystspil; det var saaledes
heller ikke ved nationale Elementer, at denne
Komedie øvede sin, til Trods for den paa eengang
matte og usandsynlige Slutningsakt, ikke ringe
Tiltrækning paa Publikum, men snarest ved Dydens
sejrrige Udgang af en Række pinefulde Prøvelser og
dernæst ved en vis Soliditet og grundmuret Konsekvens
i Karaktertegningen, hvilke Fortrin rigtignok for en
stor Del ere hidførte ved de af Heiberg saa overmaade
yndede udvortes Karakterbestemmelser. Den hypokondre,
verdensmætte Særling Admiral Heckingborn tegner sig
strax i Stykkets første Scene (mellem ham og hans
Forvalter Blunt) med en saa overflødig, ved stærke
Midler tilvejebragt Tydelighed, at hans Karakter er
færdig og fastslaaet med det Samme. Saaledes begynder
nemlig Stykket:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
