Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om der er Oprør eller Krig,
kort, hvad der er i Frankerig,
det tager jeg mig lidet nær,
naar vi forliges her.
Dog gid den Krig kun ikke naa
til Medoc, Pontac og Bordeaux,
til Epernay, Chalons og Rhin,
hvorfra vi faae vor Vin.
Hvad Ende det med Polen faaer,
mig meget lidt til Hjerte gaaer;
at ingen Polak*) taales her,
det al min Omsorg er.
Vær tro i Ord og tro i Drik!
var vore Fædres Politik.
Nu vise Hver ved dette Bord,
han gaaer i deres Spor!
*) Ordspil; »en Polak« kaldtes en Rest paa Bunden
af Glasset.
»Paa Frihed høres Alle skrige, Skjøndt Faa kun veed,
hvad det vil sige - mit Hjerte og for Frihed slaaer«,
forsikrer Digteren; men det er kun hans Skjemt:
den Frihed, han tager Ordet for, viser sig at være
Fritagelse »for de fordømte smaa Karafler, der herske
paa de Stores Tafler«, Frihed »for al den Kjævlen i
Aviser« o. s. v. Enhver Tanke paa Dagens Krav skal
banlyses af Aftenens dithyrambiske Glæde; men denne
skal dog ikke hæve Sjælen op i de stærkeste Følelsers
Egne - den skal dvæle i Mellemregionen hos det blide,
stemningsfulde Venskab, der besynges i elegiske
Toner:
I Ungdoms Vaar
gro Roser allevegne;
snart den forgaaer,
og disse hastig blegne.
Lad os da nyde Vaarens Lyst,
førend dens Dage forsvinde,
pryde med Roserne vort Bryst,
før vi dem falmede finde.
Een er der kun,
som visner ingensinde;
til sidste Stund
vi lige skjøn den finde.
Villigst den groer i Ungdoms Vaar;
hvo da forstaaer den at dyrke,
den ham i alle Livets Kaar
venligst skal kvæge og styrke.
Hver trofast Ven
maa denne Rose hylde;
o! det er den
vi vore Glæder skylde!
Venskab den skjønne Rose er,
den er vor Fryd og vor Lykke;
evig den blomstre blandt os her,
engang vor Gravhøj den smykke!
Disse Uddrag af Rahbeks Visedigtning karakterisere
ikke alene hans, men ogsaa Tidens øvrige Klub-Poesi;
den er holdt i samme Toneart helt igjennem. Rahbek
var dens frugtbareste Producent, og mellem adskillige
matte Sager har han skrevet enkelte, som ere klassiske
i deres Genre. Klublivet om Aftenen og ud paa Natten
med dets halvt litteraire Selskabelighed var ham et
Supplement eller en Stimulation til hans daglige Dont,
der jo overvejende stod i Litteraturens Tjeneste. Han
stiftede 1785 sammen med Pram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
