Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antog ved at betragtes gjennem det fulde
Punscheglas. Med en saa utrolig Lethed frembragte
Rahbek disse uskyldige Selskabssange, at der var
Tider, da han skrev en ny hver Dag, med enestaaende
Virtuositet varierende Klublyksalighedens evindelige
Thema:
Alverden til Fejde har udrustet sig,
blandt Konger og Fyrster og Lærde er Krig.
En strider med Pen og en Anden med Sværd;
Held os, som kan sidde saa fredelig her!
Hvis Kongerne flittig forsamlede sig
og drak ved hver Tvist et Glas Vin til Forlig,
fik Jorden en evig og ønskelig Fred,
og Vintapperlauget florerte derved.
Den Malurt, den Malurt, som kommer i Blæk,
maa gjøre den Lærde saa stridbar og kjæk;
men hvis han først Smagen for Vin kunde faae,
han holdt sig til den og lod Blækhornet staa.
Jeg lever i Fred med den samfulde Jord,
min eneste Fjende staaer for mig paa Bord.
Med Flasken jeg fører evindelig Krig,
og var jeg ej stærkest, saa fældte den mig.
I denne bekjendte Drikkevise have vi Grundtonen
for den hele Poesi, hvad enten den støttede sig til
klassiske Reminiscenser som Sangene »Der var engang
en tapper Mand, som Teucer monne hedde«, og
Der var en Lov i Grækenland,
der gjør sin Autor største Ære,
og det er ilde, Tidens Tand
hans Navn har vovet at fortære:
»Hvo kommer til Symposia,
skal drikke eller gaa derfra !«
eller det var fra nordiske Motiver, den tog sit
Indhold, som Visen:
Hvi rose I saa vore Fædre
og vil, vi skal være som de?
I mange Ting har vi det bedre,
I strax et Exempel skal se.
I tro, at de søgte sig Ære
paa deres mandhaftige Tog,
men Eder min Vise skal lære,
hvorfor de af Landet uddrog.
Her fik de bestandig at drikke
det evige Øl og den Mjød,
tilsidst smagte Øllet dem ikke,
og Mjøden den faldt dem for sød.
Vin var ej at vente herhjemme,
end ikke i Valfaders Hal;
thi Odin lod Vinflasken gjemme,
saasnart han fik fyldt sin Pokal.
Med Sværdet i Haanden de droge
til Egnen, hvor Druerne gro,
de naaede den, drukke og sloge,
der vilde de bygge og bo.
Men Romerne taalte det ikke,
de Danske drak Vinen fra dem,
de strax en Bormester udskikke,
at gjenne de Fremmede hjem. o. s. v.
Bestandig er Symposiets Filosofi den samme: nyd Nuets
korte Glæde i Vennelag, lad Vinen gjøre Følelsen af
Livets Korthed, men ogsaa Hengivelsen i Øjeblikket
dobbelt stærk, og spild ikke Tiden med unødige
Bekymringer - »bort med alskens Politik, og lad os
passe vores Drik!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
