- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
355

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

istedetfor Højhed faae vi Stolthed og Leflen for
Ømhed; vi se den opblæste Skuespiller, hvor vi
skulde se den ædle Helt, og Bolersken, hvor vi
skulde se den ømme Pige«. Qvod erat demonstrandum!
Medens vi lade dette moralsk-æsthetiske Postulat
staa ved sit Værd, bør det fremhæves, at Rahbek i
sine Enkeltundersøgelser angaaende sceniske Forhold
gjennemgaaende lægger god og sund Sands for Dagen,
fremfører mange træffende Bemærkninger og i det
Hele taget opstiller en naturlig Gjengivelse af
Livet som Skuespillets sande Formaal. En for saa
ung en Forfatter usædvanlig Belæsthed i dramatisk
og kritisk Litteratur aflægger Bogen heltigjennem
Vidnesbyrd om. Beklageligt er det, at Forfatteren
af Hensyn til sin Anonymitet og sin Doms Uhildethed
har anseet det nødvendigt at fingere, at det er
tydske Theatertilstande, han nærmest har for Øje,
saa at hans Dom over dansk Kunst maa gjættes ud af
Fremstillingen. Havde han havt Mod til at tale rent
ud om dansk Skuespildigtning og dens Udførelse,
var hans Bog bleven et uvurderligt Bidrag til vor
Theaterhistorie; men saa havde han ejheller været den
Rahbek, han var - alle Skuespilleres og Forfatteres
gode Ven og Dusbroder.

At Rahbek meget tidligt søgte Adgang til Skuepladsen
som Forfatter, er selvfølgeligt; af hans indleverede
Arbejder blev »Den unge Darby« antaget og opført,
men gjorde ingen Lykke. Paa sin første toaarige
Udenlandsrejse og paa den anden kortere, som
han foretog for de efter hans velhavende Slægtning
Knud Lyne arvede Penge, omgikkes han næsten kun
Skuespillere i Tydsklands Hovedstæder, studerede
deres Kunst med voxende Lidenskab for Theatret,
tænkte selv paa at blive tydsk Skuespiller eller vilde
ialtfald bosætte sig i Tydskland, helst i Mannheim,
hvor Iffland levede, og arbejde for Theatret som
Forfatter og Oversætter. Men til det kjære Kjøbenhavn
var han dog bunden ved for stærke Baand: han var
bleven Medlem af det norske Selskab, af Dreiers Klub
og en Mængde andre Forfatter- og Dilettantforeninger,
han levede et æsthetiserende Værtshusliv, som højlig
tiltalte ham, fordi hver Dag bragte Incitamenter nok,
uden at de greb saa stærkt ind i hans Personlighed,
at de forvandledes til forpligtende Forsætter. I
denne Omgangskreds fødtes den Rahbekske Drikkevise,
det poetiske Udtryk for en moderat Epikuræisme, der
tog tiltakke med nøjsomme Nydelser og saae Verden i
det mildtfarvede Skjær, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free