Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dømme og handle efter de Domme, Æren tilsiger
det. Hvad iøvrigt Regentens Pligter angaa, da ere
de mangfoldige: »Er der en Plet i Landet, som kan
blive bedre nyttet, er der en Indsigt, som kan blive
bedre anvendt, er der et Menneske, som kan blive mere
lykkeligt, det er Regentens Pligt at gjøre dertil,
hvad han kan. Naar Størrelsen af denne Pligt ret
indsees, bliver den mindste Stat i en Regents Øjne
til en Verden, der er saa stor, at han ikke har nødig
at opsøge flere. Det bliver ham ligesaa vanskeligt
at finde Ende paa sine Pligter, som det var for
Alexander at sætte Grændse for sine Erobringer. Han
har ikke nødig at vandre om som Ulysses for at opsøge
nye Arbejder, et Land som Ithacien kan give ham nok
at bestille. Dersom en Regent frygter, at saadan en
Dyd ikke skal blive bemærket, saa kan han trøste sig
dermed, at denne Maade at søge Ære paa er desto værre
altfor usædvanlig.«
I sine »Breve«, 1759, og i sit Ugeblad »Den
patriotiske Tilskuer«, 1761-63, har Sneedorff
nedlagt et saare rigt Materiale til Forstaaelsen
af hin Tid og af hans egen reformerende
Skribentvirksomhed. En Mangfoldighed af
Samfundsspørgsmaal er drøftet i disse Skrifter
med en for den Tid sjelden Aandfuldhed og Flugt
i Fremstillingen og i et Sprog, der ubetinget
gjør J.S. Sneedorff til Aarhundredets første
danske Prosaist; med de bedste franske Stilister
til Forbilleder har han saa at sige forvandlet
Sprogmaterialet til et smidigt, skarpt og blankt
Redskab for Tankens undersøgende Indtrængen og bevæger
sig saa let og gratieust i denne Sprogkunst, at man
ved nu at læse hans Skrifter maa undres ligesaa
meget over, at de ligge et godt Aarhundrede bag
os, som hans Samtid maa have undret sig over, at
der kun laa tre Aar mellem sidste Bind af Holbergs
Epistler og Sneedorffs første Skrift. Blandt Emnernes
Mængde fortjener et Par særlig Opmærksomhed som
visende os det fremrykkede Stade, Sneedorff i
saamange Henseender indtog. Han er en af de første
Talsmænd for Bondens Emancipation, der samlede
vor Adels og Borgerstands bedste Elementer om sig
i forrige Aarhundrede. Han fremhæver det som et
Fortrin, Norge har fremfor Danmark, at det ikke
besidder nogen livegen Bondestand, han omtaler
Stavnsbaandet som forkasteligt og fremsætter som en
af Statshusholdningens uimodsigeligste Axiomer, at
»Bonden bør have visse Ejendomme og bestemte Pligter;
det er en Sandhed, som er ligesaa grundet i Menneskets
naturlige Forbindelser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
