Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den er nødvendig til at befordre Selskabets
almindelige Bedste eller Statens sande
Interesse. Hyppig giver Sneedorff i »Tilskueren«
Ordet til en (fingeret) Adelsmand, der bruger, hvad
han har tilovers, til at hjælpe sine forarmede Bønder
med; paa hans Gods ere Afgifterne nøje fastsatte,
der gives en bestemt Sum i Fæste, og de unge
Mennesker oplæres i alle Slags nyttige Kunster -
endogsaa Maleri og Musik. Ikke mindre klart viser
Sneedorffs fremskredne Standpunkt sig i hans Ønske om
en litterair Skandinavismes Tilblivelse. »Ved fælles
Bestræbelser i at dyrke de Sprog, som endnu have meget
tilfælles, kunde begge Nationer [den dansk-norske og
den svenske] vist gavne hinanden mere og indlægge dem
selv en sandere Ære end ved at gjøre Dag-Registre
af deres gamle Feltslag.« Han paaviser de Fordele,
der følge af et stort Sprogomraade, og ønsker,
»at vi kunde finde saadant et Middel til at forene
det danske og svenske Sprog, at Indbyggerne i de
tre Riger udgjorde kuns eet Selskab i Henseende til
Videnskaberne. Skulde det ikke være Umagen værd, at
de, som arbejde i begge Nationers Sprog og Historie,
gave os en Fortegnelse af de Ord og Egenskaber,
som adskille begge Sprogene, tilligemed et Forslag,
hvorledes det ene Sprog kunde uden at tabe Noget
lempe sig efter det andet og berige sig med dets
Overflødighed?«
Kun fyrretyve Aar gammel døde denne fortrinlige
Skribent, 1764. I sine sidste Leveaar var han
Informator hos Arveprinds Frederik, i hvilken Stilling
Guldberg efterfulgte ham. Hvor yndet han var som
Forfatter, kan sees deraf, at da hans samlede Værker
1776 og de følgende Aar bleve udgivne i ni Bind,
fik de det efter den Tids Forhold paafaldende store
Antal af 900 Subskribenter.
Jens Kraft blev født i Frederikshald 1720, men opdroges
hos Slægtninge i Jylland, rejste udenlands som Magister
og blev 1746 Professor i Mathematik ved Sorø Akademi;
død 1765. Som Filosof sluttede han sig til Wolf og
hans »mathematiske Methode«, hvilken han stræbte
at skaffe Indgang ved sine forskjellige kortfattede
Lærebøger i Filosofi. Med J.S. Sneedorff førte han
en litterair Fejde om Principer, der atter og atter
komme paa Dagsordenen og særlig have Betydnig for et
Folk med saa udpræget Tilbøjelighed for det Æsthetiske
som det danske. Sneedorff havde i sin ivrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
