Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naboer«, og heraf drager Forfatteren saa den Slutning,
at Staten har »en naturlig Ret til at søge denne Magt,
endog naar det ikke kan ske uden at berøve Andre«,
altsaa til »under saadanne Omstændigheder at føre
Krig, enten den er fornærmet eller ej«; ligeledes
følger af samme Grundprincip, at »en Traktat hverken
forbinder videre, ikke heller længer, end Statens
Interesse tillader«. Ogsaa i Henseende til de indre
Statsforhold bliver det almindelige Bedste ubetinget
højeste Lov, saa at »ingen Pagter og følgelig ingen
Grundlove forbinde, saavidt de aabenbart stride mod
samme« - »Grundlovene forbinde ikke Regeringer, uden
forsaavidt de ere fornuftige og i det almindelige
Bedste grundede Maximer«. Langt vigtigere end
Alverdens Forfatninger og Grundlove er den Aand,
der hersker i en Stat. »Love eller Tvang,« siger
Sneedorff, »kan ikke give Sikkerhed, dersom de,
der give Lovene og skal efterleve dem, ikke regeres
af ædlere Motiver og Grundregler end dem, som tages
af Forskrift og Tvang.« Dette fører ham ind paa en
Undersøgelse af, hvilken Regeringsform der i saa
Henseende frembyder den bedste Betryggelse, og
han behandler, væsenlig historisk og videnskabelig
objektivt, i Værkets anden Bog Republiken, i
tredie Monarkiet. Han taler med megen Varme om den
republikanske Statsform, skildrer de store borgerlige
Dyder, den egner sig til at udvikle, men mener
ogsaa, at da slige Dyder tillige ere Betingelsen
for Republikens Bestaaen, bliver denne nødvendigvis
usikker, naar de faktiske menneskelige Forhold
tages i Betragtning - »og en fordærvet Republik
er den sletteste af alle Regeringsformer; den vil
medføre usigelig Elendighed«. Af disse praktiske
Grunde foretrækker Sneedorff Monarkiet, idet han
dog ingenlunde priser den fuldkomne Ligevægt, der
staaer saa idealt for Montesquieu i den engelske
Statsforfatning; han frygter tvertimod for, at
Ligevægt i en Stat skal være det Samme, som at Alt
gaaer istaa. Som den rette Typus for Monarkierne
opstiller han det enevældige Kongedømme: »Naar Konseil
og Kollegier ere vel indrettede i et Monarki, saa
har denne Regeringsform alle Fordele af en Republik,
uden at have nogen af dens Fejler« - forudsat at den
enevældige Fyrste er, som han skal være: elsker sit
Folk, indseer, at dets Gavn og hans eget falde sammen,
og har den rette Følelse for Religionen og Æren,
i hvilken alle Stænder have Del, 6g som kun kan være
til, hvor Folket har Frihed til at tænke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
