Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Ære paa Grund af dens Overensstemmelse med Fornuften
- de Kristnes Lov »indeholder ingen anden Forskrift,
ingen anden Regel end den, Fornuften billiger og
en vel opklaret Fornuft tilforn stykkevis haver
givet«; Aabenbaringens Betydning er kun »at lette
Fornuften dens Arbejde og gjøre Mennesket sikrere
i dets Handlinger«. Ligeledes hævder Bastholm paa
det ethiske Omraade et Ubetinget, et højeste Gode:
Lyksaligheden. Men dette Ubetingede er Produktet
af en Mængde relative Forhold, som den Enkelte maa
træffe sit Valg imellem efter Lyst og Tilbøjelighed,
idet Lyksaligheden bestemmes som »en overvejende
Tilfredsheds- og Fornøjelsestilstand, hvor Massen
af de behagelige Følelser har Overvægten over
de ubehagelige«, dels en »dyrisk« Lyksalighed,
der bestaaer i Frihed for Smerte og Sandsernes
Tilfredsstillelse, dels en »fornuftig«,
der er Nydelsen af et aandeligt Gode. Den
rationalistiske Ethiker hildes derfor idelig i
Endelighedsbestemmelser, stundum af en temmelig
lav Rang, som hvor f. Ex. Tarvelighed prises, fordi
»en opblæst Mave, et ophidset Blod, et vanskeligt
Aandedræt ere ubehagelige Følelser«, eller hvor
Kjærlighed til Næsten begrundes i de Gjengjældskrav,
man derved erhverver sig Ret til at stille til ham. -
Klarest viser Bastholm sig som den Oplysningens Mand,
der vilde redde Kristendommens for ham væsenligste
Indhold ved betimelige Indrømmelser til Tidsaanden og
derved standse Fritænkeriets yderligere Fremtrængen,
i et af Smaaskrifterne fra hans seneste Forfattertid:
»Tanker om vor Tids Fremgangsmaade for at befordre
Tankerom den religieuse Oplysning«, 1796. Træffende
skildrer han oplysning Ultraernes Færd og Sindelag:
»De ville oplyse, og hvad Midler bruge de for at
befordre denne Hensigt? De le; og kan Spot og Latter
da bevise nogen eneste Sandhed? De tale Magtsprog; og
kan nogen fornuftig Tænkende da forandre sine Meninger
ved Andres blotte Autoritet? De hudflette alle dem,
som tænke anderledes end de. Imedens de prædike
Tolerance for Andre, udøve de den ikke selv. De udøse
Galde over Mænd, som af Staten ere i mange Henseender
vel fortjente, over Mænd, som kunde være deres Fædre
saavel i Alder som i Indsigter. Jeg siger ikke mere,
end hvad der kan bevises af de Dokumenter, som vi
have i Hænderne, og rimeligen ville vi hver Dag faae
flere.« Men trods Harmen over de larmende Udskejelser,
han her skildrer, er Bastholm med den dannede og
derfor til alle Sider Hensyn tagende Mands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
