- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
246

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

utaalmodige Modstandere«, der bære sig ad som Daarer,
»fordi de betragte Kristne-Systemets Lærdomme
som Stilladser for Fornuftreligionen, der jo før
jo hellere bør nedrives; men en klog Bygmester
river dog ikke Stilladset ned, førend Bygningen
er færdig«. I sine »Tanker« vil han yderligere
lempe sig efter Tidsaandens Krav. Da Ordet Præst
nu eengang er blevet lagt for Had, skal det afløses
af Benævnelsen »Folkelærer«, og hvad der ventes af
en saadan Lærer, udvikles videre. Det retter sig
meget efter, om han skal virke i Byen eller paa
Landet. Kun i førstnævnte Tilfælde behøver han lærd
Dannelse, »vel ikke for at lede Mennesket til Dyd og
Lyksalighed, men uden Tinktur af Lærdom vare de mindre
hæderlige, og ved Mangel paa saadanne Kundskaber
kunne de let i Omgang med Tænkende og Oplyste blive
beskæmmede«. Folkelæreren paa Landet skal derimod have
helt andre Kundskaber, for at kunne vejlede Menneskene
til at blive gode og nyttige Borgere; han maa kunne
Fysik, for at endelig Overtroen kan faae Ende, han maa
have Indsigt i Kemi for at kjende Jordarternes rette
Behandling, i Farveri, Brygning, Bagning og Kjærning;
i Naturhistorie for at vide Besked med nyttige
og skadelige Insekter, med Skov- og Havedyrkning,
i Veterinairvidenskaben for at kunne give Raad med
Hensyn til Husdyrenes Behandling, i Mathematik,
forsaavidt den bruges ved Opmaaling, Vandafledning
o. s. v. »Frydelig er den Udsigt for mig,« udbryder
Bastholm, »at Landet engang skal faae saadanne Lærere,
som med den ene Haand anviser deres Medmennesker at
blive lykkelige Borgere herneden og med den anden
Vejen til at blive det hisset«. Fritænkerne havde en
anden Mening om denne Reform; hvis Præsterne »kun
kunde regenereres ved at vorde Tusindkunstnere,«
sagde MALTE MØLLER, »maatte de jo før jo hellere
gjøre et salto mortale«. Men gjennemførtes Bastholms
Forslag end ikke formelt, saa var det dog dets Aand,
der fyldte det næste Slægtled af Præster, i hvis
Prædikener rationelle Anvisninger til Staldfodring og
Kartoffelavl stundom tog Luven fra den Forkyndelse,
der hører det Aandelige til.

Bastholms Rationalisme naaede sitHøjdepunkt
i et Par af hans sidste Skrifter. 1794 udkom
hans »Visdoms- og Lyksalighedslære«, den
rationalistiske Theologis Ethik, som han jo
tidligere havde skrevet dens Dogmatik.
Han tager her unægtelig sit Udgangspunkt fra den
kristelige Aabenbaring, men holder den kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free