Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremdeles skulde Prædiken og Psalmerne forkortes;
af disse skulde kun de bevares, der udtrykte glade
Følelser; at bede i en Psalme fandt Bastholm absurd:
»kommer nogentid et Barn syngende til sin Fader,
naar det vil anmode om en Velgjerning? kommer det
ikke snarere grædende end syngende? Naar en Undersaat
indstiller sig for sin Fyrste for at anholde om en
Naade, bringer han ikke Musik med sig. Sang og Musik
er en Virkning af Glæde«. Bastholms Raisonnement
er alt foregrebet af de snusfornuftige Potuanere i
»Niels Klim«; det er karakteristisk, at hans Tankegang
falder sammen med den, der ligger til Grund for hin
Trivialitetens Idealstat. Ogsaa i det Rituelle skulde
der foretages tidssvarende Forbedringer: at spørge
Barnet ved Daabshandlingen, om det troer paa Gud
Fader, er urimeligt, at sige til Bruden: dine Børn
skal Du føde med Smerte, er smagløst, og hvorledes
skal man kunne sige til en Brudgom: i dit Ansigts
Sved skal Du æde dit Brød, naar man taler til Folk,
der leve af deres Renter?
Reformforslaget udvidedes 1794 med »Korte Tanker til
nærmere Eftertanke over den gejstlige Stand«. Den
franske Revolution var imidlertid udbrudt og nogle
af dens indholdsrigeste Aar forløbne. Danmarks
for demokratiske Reformer virksomme Regering havde
Stormen ikke kunnet skade; desto haardere gik det
ud over Kirken og Præsterne. Revolutionen ydede
Stikordene, og Skribenter i Hobetal anvendte dem
paa de hjemlige Forhold. OTTO HORREBOW skrev sin
»Harlekin-Præst«, den sjællandske Herremand Baron
F.C. WEDEL-JARLSBERG udgav Hefteskriftet »Den
gejstlige Stand bør afskaffes«, M.C. BRUUN paastod,
»at en vis Stand vilde tabe al Orden og Sædelighed,
naar dens Medlemmer ikke gik med en Sæk om Livet,
et Hjul om Halsen og Vinger, som man ikke kan flyve
med, paa Skuldrene«. I anonyme Satirer hudflettedes
Gejstligheden som en Korporation, der lod sig betale
for at bilde Andre ind, hvad den ikke selv troede
paa; røbede kun de færreste af dem virkeligt Vid, saa
lagde de alle det oprigtigste Had for Dagen, tildels
kunstigt fremavlet som Efterligning af Revolutionens
Polemik, tildels støttet paa Kjendsgjerninger,
som en i flere Henseender lidet ideal Præstestand
forsynede sine Modstandere med. Bastholm vilde værne
om Præsterne og gjorde det med sædvanligt Diplomati
ved visse Indrømmelser til Oppositionen. Han taler
i et af sine mange Forsvarsskrifter om »Kirkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
