Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viis Bestyrelse af Forsynet, at dette Jordskjælv
just paa den Tid skulde træffe ind og saaledes
være til Fordel for Israeliterne.«
1780 udgav den flittige Skribent - der i Henseende
til Produktionskraft maa stilles ved Siden af Holberg
- sin »Oversættelse af det nye Testamente, ledsaget af
Anmærkninger«, atter et fortrinligt Prosaværk og atter
en Borteskamotering af et Par kristelige Dogmer
som Treenigheden og Kristi Guddom, en kløgtig
Indrømmelse til Vantroen, der især tog Forargelse
af Forsoningslæren og hvad dermed stod i Forbindelse.
Allerede tre Aar efter udgav Bastholm sin populaire
Dogmatik: »Den kristelige Religions Hovedlærdomme til
almindelig Opbyggelse«, et imod Fritænkeriet
rettet Forsvar for Bibelens Lære. Som Følge af
dette Formaal har Forfatteren »ladet Fornuften tale
med, hvor den kunde og saameget som den kunde tale,
men haver og ladet den standse der, hvor Mørket
overfalder den«, f. Ex. ved Treenighedslæren, thi
»den, der grubler derover, gjør det for at indlægge
sig en besynderlig Ære, at han kan forvandle
Mørke til Lys og skabe Dag, hvor Andre kun have
seet Nat; men Sandheden taber undertiden mere,
end den vinder, ved saadanne Granskninger.«
Forfatteren gaaer derfor helst udenom Kirkens
Dogmer som uforstaaelige Spekulationer, men betoner
deres praktiske Betydning for Dyd og Lyksalighed.
Resultatet heraf bliver det, at Bastholm under
en tilsyneladende Bekæmpelse af Fritænkeriet
udhuler Grunden under Kirkebygningen. Kun enkelte
tog tilorde mod denne Fremgangsmaade, indseende
dens Farlighed, men Bastholms Anseelse som
Forfatter og Gejstlig var saa grundfæstet, at han
kunde lade dem uænsede, saa tidt han lystede.
Da hans reformerende Ideer derimod valgte sig
Gudsdyrkelsens ydre Former til Gjenstand, hvilket
skete ved hans 1785 udgivne »Forsøg til en forbedret
Plan i den udvortes Gudstjeneste«, vaktes der megen
Bevægelse, og den deraf opstaaede saakaldte »liturgiske
Fejde« fremkaldte mere end et halvthundrede Skrifter
for og imod. Bastholm havde gjort den Erfaring, »at
de Fleste med mere Munterhed bivaane et Bal, en
Koncert, en Komedie end en Gudstjeneste«, og hans
Forslag gik derfor ud paa at gjøre denne sidste
»kort, interessant og opmuntrende«; til dette Øjemed
skulde der bringes dramatisk Liv ind i Gudstjenesten
ved hyppige Gjensvar fra Menighedens Side paa Præstens
Tiltale og ved Vexelkorsang til Guds Ære. Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
