Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjne, hvorved han røber en Slags Undseelse,
der er smigrende for Tilhørerne, og han viser
tillige, at hans Sjæl er gaaet tilbage i vigtige
Betragtninger«; men længe maa han ikke dvæle i denne
Stilling: »han vil da røbe Mangel paa Opdragelse,
et sky og barnagtigt Væsen, som vil sætte ham i
Miskredit«. Taler han om Gud, skal han løfte Hovedet,
taler han om bedrøvelige Ting, skal han hænge med det,
helst lidt til venstre Side mod Skulderen; er han
i Affekt, kan det stundom være hensigtsmæssigt »at
fælde en mandig Taare, men han maa ikke udgyde sig
i en Pladskregn, der vil afbryde Talen«. Munden maa
Taleren særlig give Agt paa: »At opblæse Kindbakkerne,
at bide paa Læberne og imidlertid standse i Talen,
at slikke sig om Munden eller at vrie den til den ene
Side ere saadanne Fejl, som let kan opvække Latter
endog hos de Tilhørere, der ikke gjerne le. At harke
og spytte ofte er baade væmmeligt og mistænkeligt, man
troer sædvanligt, at Taleren imidlertid leder efter,
hvad han vil sige. I Besynderlighed maa han vogte sig
for, at han ikke overspytter sig selv eller Nogen
af de omkringstaaende Tilhørere.« Ejheller maa han
»løfte Albuen over Hovedet, hvilket seer bondeagtigt
ud, eller ryste med Armene lig Fugleungerne, som om
man vilde til at flyve, ejheller, hvad Andre gjøre,
strax løfte Armene ivejret, som om de vilde give
Signal til en Bataille« o. s. v.
Kort efter den »Gejstlige Talekonst« udgav Bastholm
»Den jødiske Historie fra Verdens Skabelse
til Jerusalems sidste Ødelæggelse«, 1777,
to Bind, hvortil der senere kom et tredie med
Fremstilling af Jødefolkets Historie indtil den
nyeste Tid. Værkets stilistiske Form stiller dets
Forfatter blandt de bedste danske Prosaister; Aanden
i det er helt rationalistisk, støttende sig til den
tydske Professor MICHAELIS’ kritiske Studier. Underet
opfattes som Kjendsgjerning og faaer sin naturlige
Forklaring. Eva er skabt af Adams Side, men neppe
af hans Ribben, derimod har der rimeligvis imellem
Ribbenene ligget gjemt en lille Grundspire til Evas
Legeme, som da under Adams dybe Søvn er voxet frem
til Kvindens Skikkelse. Antallet af Dyrene i Noahs
Ark beregnes til 2100, der nok kunde rummes i et
Fartøj af Størrelse som et af vore Orlogsskibe. Da
Jøderne gik over det røde Hav, hævede et Jordskjælv
Grunden i Havet, saa de fik fast Bund at staa paa,
men da Pharao kom, sank Grunden atter; »det er ikke
et Under, men en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
