Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdens Frelser. Han er den Samme som Grækernes
og Romernes Apollo, Jovis eller Jehovæ Søn, som
Ægypternes Osiris, Indiernes Brama, Kinesernes
Kiuntsé.«
Bastholm havde tidlig stræbt at uddanne sig som
gejstlig Taler, men Forbillederne vare kun faa og
endda tarvelige nok. Først da BALTH. MUNTER var bleven
indkaldt fra Tydskland, som Præst ved Petri Kirke,
fandt Bastholm, hvad han søgte. Han dannede sig
efter ham et Ideal af en Taler og arbejdede videre
paa det i Smyrna, hvor han studerede franske og
tydske Prædikener. Frugterne af disse Studier og
Overvejelser nedlagde han i sit Skrift om
»Den Gejstlige Talekonst« 1775, et Arbejde,
der skaffede sin Forfatter stort Ry, strax
blev oversat paa Svensk og paa Kejser Joseph II.s
Befaling indført ved alle offentlige Læreanstalter
i de østerrigske Lande. Ved sin Polemik mod
gammel Slendrian yder Bogen mangt et Bidrag til
Skildringen af en svunden Tids Prædikemaade, og ved
de omhyggeligt begrundede Anvisninger til gejstlig
Veltalenhed, den giver sin Samtid, har den faaet stor
Betydning for Prædikekunsten i Danmark og Norge. Kun
maa man ikke vente mere, end Bastholm ifølge sin Natur
kunde give. For ham er den gejstlige Veltalenhed
en Kunst, der skal »overbevise, røre og behage«,
og til hvilken der fordres følgende Ingredienser:
»et godt Pund Skarpsindighed, tempereret med en
naturlig Vittighed, en levende Indbildningskraft,
Klogskab, en god Hukommelse og en flydende Tunge,
Menneskekundskab og et følsomt Gemyt, udbredt Indsigt
i verdslige og guddommelige Sandheder« - men ikke
kristelig Tro; til den stilles der ikke mindste Krav
i hele Bogen. Med sindrig Beregning af den rhetoriske
Virkning gjennemgaaes Talens Konstruktion i alle
dens enkelte Dele, lige fra Stoffets Valg til den
udvortes Mimik; men at den skal være gjennemstrømmet
af Evangeliets Aand, falder det ham ikke ind at
nævne. Han fraraader endog Brugen af Saadanne dunkle
Begreber som Guds Billede, Igjenfødelse, Anger,
Ruelse, fordi de formørke den Klarhed, der er ham
Et og Alt. Medens Afsnittet om Talens Stil i Meget
viser Bastholm som den sindrige og smagfulde Mand,
er der i Slutningskapitlerne om Talens ydre Midler
mange Særheder, der forekomme os frastødende, men ved
at beundres af den Samtid, de henvendtes til, tegne
os et Træk i, dens Fysiognomi. Idet Præsten betræder
Prædikestolen, skal han møde frem for Menigheden
»med nedslagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
