Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rettes imod ham selv. Hvad han gav, havde han
selv modtaget; det bar vel altid Mærket af hans egen
formende Haand, men i sit væsenlige Indhold hentede
han det fra den Kultur, der kom til os fra Tydskland,
og udarbejdede det da i dets Enkeltheder, saaledes
som nu just vi kunde bruge det. Heri laa hans
Gave, hans ejendommelige Talent. Han var saa
inderligt sammenvoxet med sin Tid, at den ligesom
havde præget sig i hele hans aandelige Individualitet.
Dens skarpe kritiske Sands og dens urolige Reformsyge,
dens Frihedsdrift og dens despotiske, selvbevidste
Lune, dens praktiske Blik, der var forunderlig
blandet med en abstrakt Theoretiseren, høre
ham Alt i mærkelig Grad til. Derfor traf
han altid saa sikkert det, Tiden just behøvede,
og den glædede sig over ham og beundrede ham,
fordi den i hans Ord fandt det heldige Udtryk
for sine egne Længsler, sine Tanker og
Forhaabninger. Hans livfulde, let bevægelige,
koleriske Aand, der i sin Stræben blev ansporet
af en god Portion Ærgjerrighed, bragte ham til altid
levende at gribe ind i Tidens Spørgsmaal, og naar han
havde talt, da fandt man det gjerne saa heldigt,
at det banede sig Vej til Sverig og Tydskland,
og der kappedes man med os om at beundre denne
Oplysningens lykkelige Talsmand. Hans Tanke
var ikke dyb, men den var hurtig og klar, og naar
undtages et Par af hans første Ungdomsarbejder,
hvor en usand Pathos har gjort ham forskruet og
opstyltet, var han i sin Fremstilling let og
smagfuld, undertiden aandrig, om han end aldrig
kunde frigjøre sig fra sin Tidsalders overflødige
Ordfylde«.
Allerede det første af Bastholms større theologiske
Arbejder er i Indhold og Form, lige til selve
Titlen, et ægte Produkt af sin Tid. »Lovtale over
Messias« er Skriftets Navn (1772) - en tilstrækkelig
Tilkjendegivelse af, at Messias her stilles i Række
med de Menneskehedens Velgjørere, hvis Gjerning det
var Skik at prise i akademiske Veltalenhedsformer:
»thi har Nogen fortjent en Lovtale, da har unægtelig
denne himmelske Lærere og en falden Verdens Oprettere
den billigste Ret dertil«. Medens selve Lovtalen
endnu støtter sig til Kirketroens Dogmer, indeholde
de til den danske Udgave føjede Anmærkninger
(Lovtalen var oprindelig skreven paa Tydsk og udkom
i Zürich 1770) adskillige Antydninger af den Retning,
Forfatterens Udvikling var slaaet ind paa: »De gamle
Nationer have kjendt og æret den forjættede Messias som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
