Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ængstelse for at vise den samme Intolerance, han
bebrejder Modstanderne, i dette Skrift saa
overdrevent upartisk og overlegent diplomatisk,
at han for Kirkens Fjender paapeger den Vej,
de sikrere og sikrest kunde gaa, for at faae
en Fornuftreligion sat i Kristendommens Sted.
Han anbefaler en stadig fortsat Reformation af
den kristelige Lære, og det er betegnende for
Oplysningspræstens Blik paa Tingene, at det f. Ex. er
selve Forsoningslæren, han henviser til snarlig
Udrangering af Dogmernes Række. Men det maa
ske varligt, ved en lempelig Forsvinden. Kan den
endnu tjene til »Medkristnes Roliggjørelse«, saa maa
Lærerne, »selv om de anse den for en Vildfarelse,
anvende den, fordi de indse, at disse Mennesker
trænge til den, at den gode Kristen ikke kan
undvære den. Det er en Sjælelægedom, hvortil
han nu engang er vant. Man skadede ham, om
man berøvede ham den.« Paa dette Bastholms sidste
tvetydige Standpunkt mødte Fritænkerne ham med
et frejdigt Spørgsmaal, som hans Diplomati havde
svært ved at svare paa, da OTTO HORREBOW udgav sit
Modskrift med Titlen: »Er det en kristelig Lærers
Pligt at lyve for Almuen?«
Modsætningen til Bastholms Akkomodationsevne -
ialtfald paa de afgjørende Punkter - have vi udtrykt
i en anden af Tidens fremragende Mænd; saameget
mere fremragende, som han stod ensom i sin Kamp mod
Dagens Magter, som en let kjendelig Skive for al
deres Spot og Haan, men uden at lade sig drive ud
af den Position, han af fuldeste Overbevisning havde
indtaget og forsvarede efter bedste Evne. Hans Navn
er - paa Grund af det mindste blandt hans Skrifter -
et af de bedst kjendte i dansk Litteratur:
Nicolai Edinger Balle, født 1744 i Landsbyen
Vestenskov paa den sydvestlige Kyst af Laaland,
ikke langt fra Nakskov; Faderen var Sognedegn, en
dygtig og velstuderet Mand med vidtrækkende Interesser,
Moderen en stilfærdig og from Natur, hvis Alvor og
Godmodighed, men ogsaa hvis Hang til Tungsind Sønnen
tog i Arv. Efter Faderens Død levede han et fattigt
Skoleliv i Slagelse og blev Student med Glands 1762,
otte Maaneder efter Baccalaureus og efter tre Aars
Studium theologisk Kandidat med Udmærkelse. Med
Rejsestipendium drog Balle til Leipzig, hvor han i
tre Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
