Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke fra selve Tronen, saa dog fra dens Fod, og
det endog forholdsvis tidlig og med en erklæret
Fritænker som Talsmand. STRUENSEE var sin Tidsaands
ægte Søn: opfyldt af dens nyeste Tanker, reformivrig,
med Tro paa Institutionernes Almagt og Menneskenes
hurtige Perfektibilitet under deres Indflydelse, uden
Tro paa Gud, uden Erfaringens Kjendskab til Verden,
frivol og nydelsessyg. Hans Reformer, de gode som de
slette, visnede som Træer, der i udvoxen Tilstand
plantes i Sand. Og Andet vare de heller ikke; han
kjendte ikke Jordbunden og mente ejheller at have
nødig at kjende den, naar blot Planten var god. Men
i Danmark traf han paa nogle uventede Forhold, som
han ikke havde taget med i Beregning: Uvillien mod
Tydskeriet, der just paa dette Tidspunkt konsoliderede
sig i Praxis, samtidig med at man i Theorien sværmede
for alment Broderskab og abstrakt Menneskehed, samt
en Loyalitetsfølelse, der havde saa stærke Rødder i
Folket, at den endog kunde overleve de haarde Prøver,
Christian VII.s Regimente satte den paa, ja ligesom
samle sig til Værn om den i sit Ægteskab krænkede
Konge, trods hans personlige Foragtelighed, og blusse
op som energisk Uvillie over den fremmede Eventyrers
Frækhed. Til Belysning af denne Folkestemning, der
mere og mindre aabenlyst ledsager Periodens politiske
Opposition, skulle vi citere en Passus af EDV. HOLMS
Side 215 nævnte Skrift:
»Idet Frederik V. besteg Tronen i den dansk-norske
Stat, fik de tvende Riger en Konge, der ved
sin Personlighed var mest oplagt til at vise
Enevælden fra dens mildeste, elskværdigste Side. Han
havde den Venlighed og Jevnhed, der altid gjør et
uimodstaaeligt Indtryk paa en Nation som den danske,
det var umiskjendeligt, at han følte varmt for
sine Undersaatters Vel, og til Trods for den næsten
helt tydske Opdragelse, han havde faaet, havde Folk
en rigtig Fornemmelse af, at der boede et dansk
Hjerte i hans Indre. Om muligt med endnu større
Sympathi omfattedes hans unge Dronning, Louise,
denne forunderlig indtagende Skikkelse iblandt de
danske Dronninger, i hvem Samtiden vistnok med fuld
Oprigtighed saae en ny Dagmar. Enhver veed, hvilket
Omslag der skete i Kongehusets Forhold til Folket ved
dette Tronskifte, da den Skranke faldt, som Christian
VI. med sin besynderlig kejtede Stivhed og Sophie
Magdalene med sit hovmodige Væsen havde rejst imellem
dem og Undersaatterne. Skjøndt der ingen Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
