Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vægten overvejende, for ikke at sige udelukkende,
paa det Nyttige. Medens denne Tendens, anvendt paa
de praktiske Omraader, i mange Henseender fører
til Fremskridt og Udvikling, sætter dette alt Andet
udelukkende Øjemed dog i det Hele taget Tidsalderen
et lavt Maal. Endnu mere iøjnefaldende bliver dette,
hvor Nyttekravet rettes til saadanne Virksomheder,
der ifølge deres Natur maa afvise en slig Maalestok
som inkommensurabel med deres Virkemaade og Hensigt:
til Videnskaben med Fordring om, at den direkte skal
stræbe efter nyttige Resultater; til Kunsten, der skal
prædike Pligtopfyldelsens og Dydens Skjønhed og derfor
væsenligst maa dyrkes som moralsk opbyggelig Allegori;
til Poesien, der ved sin indsmigrende Form skal lokke
Menneskene til at høre og eftertænke de moralske
Lærdomme, de ellers vilde være mindre tilgængelige
for, og derfor skal iklæde sig det til Borgerheld
sigtende Læredigts Form. I Samfundslivet henvendte
Nyttighedsfordringen sig til hver enkelt Borger med
Opfordring til at vise Borgeraand og Borgerværd ved
at udpønse Planer til Statens Bedste, det almene Vel;
det mylrede som Følge heraf med de huleste og tommeste
Projekter, uden Spor af Rod i nogetsomhelst Kjendskab
til Virkeligheden, men alle fremsatte i »Oplysningens«
Navn, og By og Land vrimlede af ørkesløse Hoveder,
der, berusede af den Appel, Tidsaanden rettede til
enhver nyttig Borger, skrev den ene Piece efter
den anden med Forslag til Statens Forbedring; som
eet Exempel for alle kan mindes om det herhjemme
fremkomne Forslag af Prof. A. Gamborg om at forbedre
Fuglenes Sang i vore Skove ved at indføre Kanarifugle,
der kunde lære dem at synge.
Det var i og for sig en høj Tanke at arbejde direkte
med paa Lyksalighedens Bygning, som »Patriot« nærmest
for sit eget Fædrelands, men som Humanitetsmenneske
overhovedet ogsaa for den store Menneskeheds
Vedkommende. Og endnu større blev Tilfredsstillelsen,
fordi man derved ligesom kom i Klasse med Oplysningens
kronede Apostle, de humaniserende Indehavere af
Ruslands, Østerrigs og Preussens Troner: Katharine
II., Joseph II. og Frederik II., der jo rigtignok
midt i Oplysningsperioden fremmede Polakkernes
Lyksalighed paa en egen Maade, nemlig ved at dele
dem imellem sig, men let fik Tilgivelse for dette
lille Brud paa Borgerrettighederne, fordi de ellers
vare gjennemtrængte af Oplysningens Theorier. Ogsaa
i Danmark udgik for en Stund de humaniserende
Reformer om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
