Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udtaler den algyldige Morallov: Du skal altid
handle saaledes, at din Villies Grundsætning
tillige kan tjene som Grundlag for en almindelig
Lovgivning. Dersom Mennesket var et rent Fornuftvæsen,
vilde det altid handle efter denne af Fornuftens eget
Væsen, af dens Selvlovgivning udsprungne Lov; men
som Led af en Sandseverden er Mennesket underkastet
Drifternes Indflydelse, og derfor maa Moralloven
antage det kategoriske Imperativs ubetinget bydende
Form: Du skal. Drifternes Eneherredømme vilde være
ensbetydende med den menneskelige Friheds Ophævelse;
men for Kant er just Friheden en af Forudsætningerne
for hans Sædelære, ifølge hvilken Mennesket af frit
Pligtvalg stræber mod et Dydens Ideal, der ligger
højere end den i Endelighedens Tilværelse opnaaelige
Lyksalighed og forudsætter en stadig Udvikling,
altsaa Sjælens Udødelighed. Harmonien mellem Dyden
og Lyksaligheden har atter til Forudsætning en
af Naturen uafhængig, med Aand og Villie udrustet
Aarsag: Gud, hvis Tilværelse saaledes er grundet
i den højeste Morallov, hvorvel der ikke kan føres
Beviser for den. Moralen fører altsaa til Hævdelsen
af Guds Tilværelse, ikke som en Følge af Religionen,
idet netop omvendt denne er en Følge af Moralen,
hvis Autoritet hviler paa den praktiske Fornufts
Selvlovgivning.
Hvor lidet fyldestgjørende denne Paavisning af nogle
væsenlige Grundtræk i den kantiske Filosofi end
ifølge Sagens Natur maa være, vil den dog antyde,
hvilken Fornyelse af den filosofiske Tænkning Kants
Optræden betegner, og hvilken Gjenfødelse af Ideerne
den medførte. Havde Empirien i sin Tid frelst Tanken
fra at hungre ihjel ved Skolastikens golde Bryst,
saa var det nu ikke mindre fornødent at vikle den
ud af de Baand, i hvilke Erfaringsverdenen holdt den
fangen. Kants System staaer som et organisk udviklet
Tankelegeme ved Siden af den materialistiske Filosofis
tendentieuse Eklektisme; og dette Legeme har en Sjæl,
der skuer igjennem og bagved de Sandseindtryk, ved
hvilke Locke blev staaende, og hævder Menneskesjælens
naturlige Tilbøjelighed til at søge den metafysiske
Enhed, hvor Hume, benægtende al Kausalitet, maa ende
med ogsaa at benægte Metafysikens Mulighed. Man kan
derfor fatte, med hvilken Tilslutning Kants Lære
mødtes, da den henimod Aarhundredets Slutning kom
til almindelig Kjendskab; thi efterat han i en lang
Række af Aar havde holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
