Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemning, Klopstocks egenlige Sfære. »Hans Omraade
er Ideernes Rige,« har Schiller sagt om ham; »Alt,
hvad han giver sig af med, fører han over i det
Uendelige. Man kunde sige, at han drager
Legemet af Alt, hvad han behandler, for at gjøre
det til Aand, som andre Digtere iklæde alt det
Aandelige et Legeme.« Derfor er Klopstock
ulige bedre hjemme i Lyriken, hvor han især
i Odedigtningen ofte hæver sig til det Sublime og
vilde gjøre en endnu stærkere Virkning, hvis han ikke
havde valgt Oldtidens forskjellige lærde Versformer
til Metrum og erklæret Rimet Krig, »denne onde
Aand med det plumpe Ordbulder«. Grundtonen i
hans Oder er den religieuse Begejstring, hvad enten
han besynger Venskab eller Kjærlighed, Naturen
eller Fædrelandet. I hans Dramer maatte
Klopstocks Mangler træde endnu stærkere frem end
i hans Epos, men trods dette have hans saakaldte
»Bardieter« (»die Hermannsschlacht«, »Hermann und
die Fürsten«, »Hermanns Tod«) ved deres nationale
Emner og fædrelandske Begejstring bidraget deres
ikke ringe Del til den tydske Ungdoms Vækkelse.
For Danmark har Klopstock faaet Betydning ved
sin Indflydelse paa Ewald, hvis varme Natur her
for første Gang kom i nær Berøring med en Digter,
der følte Poesien som sit Livskald og øste sine
Inspirationer af en levende Fantasi og en luende
Følelse; Ewald fulgte Klopstock paa de Omraader,
denne bevægede sig paa, og tilegnede sig
navnlig i sin Odedigtning sit Forbilledes Stil.
Det bredere Publikums Smag formaaede den tydske Digter
ikke at vinde, og imod det, man fandt klopstocksk
hos Ewald, rejste den norske Skole sin nationale
Opposition. Hos den tydskdannede Del af Samfundet
afløstes Klopstocktilbedelsen af Begejstringen for
SCHILLER, som ligeledes støttedes med Penge
fra Danmark. Forøvrigt var Smagen delt
mellem RABENERS Satirer, GESSNERS Idyller og
GELLERTS Fabler; hos Baggesen er Paavirkningen
af WlELANDS gratieuse Frivolitet kjendelig.
LESSINGS Kritiker læstes af Smagsdommerne, og de
af ham udgivne »Wolfenbüttelsche Fragmente«
toges til Indtægt af Fritænkerne. For HERDER
og GOETHE kom den rette Forstaaelse først i
det næste Tidsrum. Vel vakte »Werthers Leiden«
megen Sensation og blev læst af mange Mennesker -
udenfor det theologiske Fakultet, der maatte sende
Bud i fire Boglader, for at opdrive et Exemplar,
da det 1776 skulde afgive Betænkning over
Tilraadeligheden af en dansk Oversættelse, som
det henstillede at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
