Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lavede sig til at løse det mest indviklede
Statsproblem til Ordning af et mangfoldig
sammensat Samfund og tyede om Raad til den af al
Kultur uberørte Naturtilstand, som ingen af dens
lovprisende Forfattere endog kun tilnærmelsesvis
kjendte af Erfaring eller kunde gjøre sig nogen med
Virkeligheden stemmende Forestilling om.
I Modsætning til Aarhundredets første Halvdel
faaer Tydsklands Poesi og Filosofi en ikke
liden Betydning for det danske Aandsliv i denne
Periode. For tydsk Digtning selv er den
en Gjennembrudstid, idet FR. GOTTLIEB KLOPSTOCK
(1724-1803) dels bringer den nationale Aand til
Gyldighed og afkaster det franske Aag, dels
hæver Digtekunsten op over Døgnets Fornødenhed
og gjør den til Udtryk for det religieuse og
folkelige Livs dybeste Tanker. I sidstnævnte
Henseende er især Klopstocks »Messias«
mærkelig, et Digt, han meget tidlig udkastede Planen
til, som han arbejdede paa i femogtyve Aar, men som
alt i Udarbejdelsens Tid gjorde Digteren til en af de
berømteste Personligheder i den germaniske Verden,
tilbedt næsten som en Guddom af sine varmeste
Tilhængere. De første fem Sange af »Messias«
udkom 1751 med en Tilegnelse til Kongen af Danmark,
»som havde skjænket Forfatteren af Messias, en
Tydsker, den Ro, han havde nødig for at fuldføre
sin Digtning«. Paa Bernstorfs Forestilling havde
Frederik V. nemlig indbudt Klopstock til Kjøbenhavn
og tilstaaet harn en aarlig Hædersløn af 400 Rdl.
Han boede hos Bernstorf som Medlem af Familien,
flyttede om Sommeren med Hoffet til Fredensborg,
var jevnlig Gjæst hos Kongen og dyrkedes af
den fornemme, mest tydsktalende Verden, særlig
dens Damer, som en serafisk Udsending fra en bedre
Verden. Hans »Messias« stilledes over selve Biblen i
opbyggende Kraft. Digtets Emne er Menneskehedens
Forløsning ved Kristus, og som det er skrevet paa
Hexametrets klassiske Versemaal, begynder det ogsaa
med en klassisk Paakaldelse:
Sing, unsterbliche Seele, der sündigen Menschen Erlösung,
die der Messias auf Erden in seiner Menschheit vollendet!
Intimationen er episk, og Anlægget er ogsaa episk:
Digtet tager sin Udgang fra den Beslutning, de tre
Personer i Guddommen fatte om Frelserens Udsendelse,
og føres gjennem hele Kristi Liv til hans Opstandelse
og Himmelfart. Men episk Anskuelighed i Handling
og Persontegning fattes det næsten fuldstændigt;
Alt flyder ud i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
