Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa stille Dyd og Last under en politisk
Maalestok (»Borgervellet«). Baron HOLBACH,
»le Maître d’hôtel de la Philosophie«, var
Encyklopædisternes selskabelige Midtpunkt, samlende
Oplysningsvennerne i sit Hus to Gange om Ugen til
Selskabelighed og Bekæmpelse af Gud og andre Fordomme,
som »Patriarken« o: Voltaire desværre endnu var
hildet i. Foruden sine Artikler til Encyklopædien
skrev Holbach det atheistiske og materialistiske
»Système de la nature«, der benægter Tilværelsen
af alt Aandeligt og udleder alle saakaldte »indre«
Fænomener af Materien og dens Bevægelser, benægtende
Muligheden af almengyldige Forestillinger, eftersom
ingen Iagttagelse kan være ganske den samme
hos to forskjellige Individer. Tidligere havde
Lægen LA METTRIE udtalt lignende Anskuelser i en
mere cynisk Form i sit berygtede Skrift »L’homme
machine«, i hvilket den naturalistiske Forklaring
af Verden og de sandselige Nydelsers udelukkende
Berettigelse forfægtes med ligesaa stor Skamløshed
som Overfladiskhed. Mennesket bevæges efter hans
Fremstilling som et Uhrværk af Lidenskaberne, hvis
Impulser mekanisk frembringe, hvad man kalder Dyd og
Last. Hvis man vil overtyde sig om, hvor hurtigt man i
det »filosofiske Aarhundrede« affærdigede Fysiologiens
og Psykologiens vanskeligste Problemer, uden at trænge
ind til deres Kjærne, vil man finde et godt Materiale
i La Mettries Skrifter. Ogsaa den berømte Naturkyndige
BUFFON stod i en om end forbigaaende Forbindelse med
Encyklopædien, hvor hans majestætiske Stil imidlertid
stak af mod den sædvanlige Fremstillingsmaade. Af
andre Navne kunne fremhæves Abbé RAYNAL, CONDORCET,
CONDILLAC og CABANIS.
Skal der nu til Slutning kastes et Blik paa dem af
Tidsrummets franske Digtere, hvis Indflydelse
faaer en mere almen Karakter, kan Diderots Navn
danne Overgangen, thi adskillige af hans Digtninger
have ikke mindre Betydning end hans videnskabelige
Arbejder og hans kunstkritiske Afhandlinger. Han
har forsøgt sig paa mange Omraader, endog paa
det pornografiske i Crébillons Genre (»Bijoux
indiscrets«). Ogsaa Brevromanen »La Religieuse«
indeholder et enkelt saadant Element, men er, bortseet
herfra, en af det 18. Aarh.s bedste franske Romaner,
uovertruffen af nogen anden, hvad Sjæleskildringens
Sandhed angaaer. Til sit højeste Punkt som Stilist
hæver Diderot sig i Dialogen »Le Neveu de Rameau«;
hans Dramer »Le fils naturel« og »Le père de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
