Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremkomst var Værket i væsenlige Henseender
mislykket; det rette Forhold mellem de forskjellige
Artikler kunde end ikke den mest omskuende
og alkyndige Redaktion tilvejebringe; enkelte
ejendommelig udprægede Stykker drukne i et Hav
af Middelmaadighed, og neppe nogen eneste Gruppe
kan betegnes som vel gjennemført. Tilbage for os
bliver Værkets historiske Interesse som Udtryk for
Tidsanskuelsen om de abstrakte Forhold. Heller ikke
her er der nogen strengt gjennemført Enhed tilstede;
adskillige af Artiklerne om Religion repræsentere den
theologiske Overlevering, og de politiske Stykker
ere ikke i nogen overdreven Grad revolutionaire;
Encyklopædien maatte krydse sig frem i et til Tider
noget vanskeligt Farvand - Madame de Pompadours
Luner kunde give den Vind i Sejlene eller rejse
Stormen imod den. Derimod ere Artiklerne om Moral og
Kirkevæsen skjærende skarpe, og Diderots Bestræbelse
for at lede den atheistiske Understrøm hen selv paa
de mest uventede Steder er umiskjendelig. For at
faae den rationalistiske Forklaring til at glide
let ned, lagdes der Vægt paa en livlig, pikant
Fremstilling. Ved Tendensen som ved Formen tiltalte
disse Afhandlinger stedse voxende Kredse, saa at
den »Oplysning«, der førte til Revolutionen, kan
siges at have faaet sin videst rækkende Udbredelse
ved Hjælp af Encyklopædiens folkeligt forklarende
Artikler. Derfor er den et kulturhistorisk Mindesmærke
af saa stor Betydning. Som mere eller mindre knyttede
til dette Foretagende, ialtfald som virkende
i dets Aand, betegnes en Gruppe Forfattere med
Navnet »Encyklopædisterne«. Vi have allerede nævnet
d’Alembert som Medgrundlægger af Værket og som
Forfatter af Fortalen, et af dets bedste Partier,
hvori der gives et samlet Overblik over Menneskets
Kundskabsforraad og en Paavisning af det almindelige
Fremskridt, særlig i det sidste halve Aarhundrede
- et filosofisk Billede af aldrig forhen kjendt
Udstrækning, stor Lærdom og klar Fattelighed.
Helvetius førte i sine Skrifter »De l’esprit«, og
»De l’homme« alle menneskelige Handlinger tilbage til
Egennytten som eneste Drivfjeder; det Gode er hverken
en evig Fornuft-Ide eller noget blot Vilkaarligt,
thi Erfaringen lærer, at Enhver holder for godt,
hvad der er ham nyttigt; kun de Handlinger vilde da
i eminent Forstand være gode, som svarede til Alles
Interesse, men da saadanne Handlinger ikke gives,
maa man begrændse sig til en nærmere Periferi og
udøve Dyden ved at efterstræbe sin egen Nations Vel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
