Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
les aveugles«, hvori han, udgaaende fra en Blindfødts
sjælelige Tilstand, vil bevise, at de moralske og
religieuse Anskuelser væsenlig paavirkes af de
naturlige Livsvilkaar, saa at der ikke kan gives
nogen almengyldig Moral og Religion; for en Blind
vilde f. Ex. de Argumenter for Guds Tilværelse,
som kunne hentes fra Naturens Skjønhed og vise
Indretning, ikke have nogen bevisende Kraft. Et
Sidestykke til dette Skrift - som paadrog Diderot
flere Maaneders Fængselsstraf - er »Supplément
au voyage de Bougainville«, en Undersøgelse om
Moralfølelsen hos de Vilde i Sydhavet. Herefter
følge bl. A. »Pensées sur l’interpréetation de
la nature«, »Entretien entre Diderot et d’Alembert«
og det ved sin glimrende Stil udmærkede, modneste af
Diderots filosofiske Skrifter: »Le rêve de d’Alembert«
1770.
Samtidig med Udgivelsen af disse Arbejder anlagde og
fuldførte Diderot imidlertid sit Livs mest omfattende
Gjerning: Encyklopædien, Hovedhjørnestenen for det
filosofiske Aarhundredes videnskabelige Bygning,
Arsenalet for de revolutionaire Ideer. Planen hertil
havde Diderot udklækket i Forening med d’Alembert og
erhvervet kongeligt Privilegium paa Udgivelsen
af en »Ordbog over den samlede menneskelige
Viden«; 1751 begyndte den at udkomme under Titlen
»Encyclopédie ou Dictionnaire raisonné des sciences,
des arts et des métiers, par une société de gens de
lettres«. Fortalen var af d’Alembert, der tillige
skrev de mathematiske Artikler, men Sjælen i det
Hele var Diderot, som ofrede tyve arbejdsfyldte
Aar paa dette Værk. Det blev i Begyndelsen modtaget
med almindelig Velvilje, endog fra Hoffets Side, men
efterhaanden som Tendensen traadte mere uforbeholdent
og samlet frem, blev Myndighedernes Modstand større,
der udstedtes Forbud imod Fortsættelsen, og først
1771 kunde sidste Bind udsendes; 1777 sluttedes Værket
med de fem Supplementbind og udgjorde da treogtredive
Bind.
Encyklopædien vilde altsaa saa at sige optage
Inventarium over Alt, hvad Menneskeheden vidste
og evnede, fremstille sine Redegjørelser i et
almenfatteligt Sprog og - saavidt muligt farve
Meddelelserne efter Hovedredakteurens filosofiske
Recept. Hvad de faktiske Oplysninger angaaer, har
Værket naturligvis forlængst overlevet sig selv;
det rigelige Aarhundrede, som er forløbet siden dets
Afslutning, har gjort saa kolossale Fremskridt paa
alle Videnskabens og Haandfærdighedens Omraader,
at Encyklopædiens Artikler herom forekomme os som
rene Rudimenter. Men allerede ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
