- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
216

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saasom Klædedragt og Næringsmidler, etablerer han et
Statsbegreb, der ligger nær ved, hvad der i vore Dage
kaldes den socialistiske Stat, tilstræbende den videst
mulige politiske og økonomiske Lighed, Afskaffelse
af al Stands- og Formuesforskjellighed o. s. v. Selv
et socialistisk Stikord som Proudhons »Ejendom er
Tyveri« kan føres tilbage til en Betragtning af
Rousseau i hans næste Skrift: »Discours sur l’origine
de l’inégalité parmi les hommes«, hvor det hedder:
»Den Første, som indhegnede et Stykke Jord og havde
den Fripostighed at sige: det tilhører mig! samt
fandt Mennesker, der vare enfoldige nok til at tro
ham - han var den sande Grundlægger af det borgerlige
Samfund. Hvormange Forbrydelser, hvormange Krige,
hvormange Mord, hvormegen Elendighed og Jammer vilde
Menneskeslægten ikke være bleven sparet for, hvis En
havde revet Pælene op eller fyldt Grøften og raabt
til sine Fæller: Tro ham ikke! Han er en Bedrager, og
I ere fortabte, hvis I glemme, at Afgrøden tilhører
Alle, men Jorden Ingen!« Som Modsætning til den
ved hint første Overgreb skabte Ulighedstilstand
udkaster Rousseau saa Billedet af Menneskehedens
idylliske Arkadien, hvor Ligheden endnu hersker paa
Naturtilværelsens første Trin, og Sammenligningen
mellem denne Tilstand og Civilisationens Verden
tilspidses til det paradoxe Udsagn: »Det tænkende
Menneske er et vanslægtet Dyr«. Voltaire sagde
ironisk, at han efter Læsningen af denne Skildring
uvilkaarlig følte Lyst til at krybe paa alle Fire. Med
ganske kort Mellemrum udkom 1761 og 1762 Rousseaus
to betydeligste Arbejder: »Émile ou de l’éducation«
og »Le contrat social« med deres positive Forslag til
en Omdannelse af det sociale og politiske Liv. For
førstnævnte Bog som for næsten alle det 18. Aarh.s
banebrydende Værker gjorde Pariserparlamentet Reklame
ved at dømme den til Baal og Brand. »Émile« fortæller,
hvorledes en Mønsterdreng bliver opdragen af en
Mønsterlærer, er altsaa en pædagogisk Vejledning,
som Rousseau vel ingenlunde vilde fordre efterkommen i
alle enkelte Tilfælde - hvad den af en Misforstaaelse
ofte er bleven, skjøndt den jo fremstiller baade Lærer
og Elev som Undtagelser - men hvis almindelige Tendens
i flere Henseender har brudt Opdragelseskunsten nye
Baner. Skriftets store Fortjeneste er i Korthed den,
at det hævder Barnets Ret overfor de Voxnes Ufornuft
og opstiller en med Naturen stemmende Opdragelse som
Forudsætning for al sund menneskelig Udvikling. Mod
den fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free