Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelalderen arvede golde, skematiske Undervisning,
mod den ensidige Uddannelse af Hukommelsen føres der
i »Émile« en djærv Kamp, fra hvilken den moderne
Pædagogik har taget sit Udgangspunkt. Baade Emnet
og Tendensen har ganske naturligt tvunget Rousseau
til her at indrømme det Individuelle mere Ret,
end han ellers ynder at tillægge det; han tager
da ogsaa sin Reservation, idet han kun giver dette
Hensyn Lov til at røre sig, saalænge Opdragelsen
staaer paa; er den fuldendt og Barnet uddannet til
Statsborger, skal det saaledes udviklede Individ
stilles ind i sit Numer i Samfundet og underordne
sig dets altbestemmende Myndighed. - I »Émile«
forekommer den berømte -»Profession de foi du vicaire
savoyard«, som oplyser os om Rousseaus religieuse
Standpunkt. Han staaer omtrent paa samme deistiske
Stade som Voltaire, men er meget forskjellig fra
denne ved den varme Inderlighed, hvormed han omtaler
de guddommelige Ting. Han bekæmper Materialismen,
hævder Sjælens Tilværelse og Udødelighed, Villiens
Frihed og den medfødte Samvittigheds Magt; men paa
den anden Side fører han aaben Fejde mod Præstevælde
og Dogmelære, mod at forvandle Hjertets Religion til
et kirkeligt System. Rousseau skaffede sig paa denne
Maade Fjender til alle Sider: Atheisterne bekæmpede
ham som en Forsvarer af det forhadte og spottede
»grand Être«, Encyklopædisterne tog Afstand fra ham,
og Gejstligheden med Erkebispen af Paris i Spidsen
forkjætrede ham.
I det omfangsrige politiske Skrift »Du contrat social
ou principes du droit politique« har Rousseau
videre udført de Tanker, der først kom tilorde i
Afhandlingen om den politiske Økonomi. Han omstyrter
den hidtil gjældende Anskuelse om Regeringernes
Udspring fra den guddommelige Ret og betragter i
Modsætning hertil Folkesouveraineteten som Ophav
til al Statsmyndighed. Idet han gaaer ud fra den
Sætning: Mennesket er født frit, og allevegne er
det lagt i Lænker, undersøger han først Grundene til
den Trældom, der findes i Verden, og kommer til det
Resultat, at Ufriheden hidrører fra den grundfalske
Forudsætning, at et Menneske overhovedet nogensinde
har Lov til at sælge sin Frihed. For at undgaa et
saadant Salg, skal Statslivet ordnes paa Grundlag af
en »Samfunds-Overenskomst« - deraf Skriftets Titel -
ved hvilken Folket opgiver visse Frihedsrettigheder
til Fordel for den af frit Valg fremgaaede, hele
Folket repræsenterende Regering, imod at det saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
