Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erobrer Montesquieu saaledes den politiske
Friheds Ide for sit Land, ja for hele
Kontinentet. »Menneskeslægten havde tabt sin
Retsadkomst; Montesquieu har fundet den og givet
den tilbage,« sagde Voltaire, for at betegne det
Epokegjørende ved »Esprit des lois«, hvis Dristighed
ikke alene laa i den uforbeholdne Fremhævelse
af det konstitutionelle Monarki som den moderne
Tids bedste Statsform, men nok saa meget i det
bidende Vid, hvormed Forf. i sine Skildringer af
den orientalske Despotisme persiflerede Frankrigs
Statsform. (Om Montesquieus Indflydelse paa den
politiske Dannelse i Danmark se Prof. EDV. HOLMS
Universitetsprogram for April 1883: »Om det Syn paa
Kongemagt, Folk og borgerlig Frihed, der udviklede sig
i den dansk-norske Stat i Midten af det 18. Aarh.«,
en historisk Afhandling, hvortil Behandlingen af de
statsvidenskabelige Skribenter i det Følgende meget
vil støtte sig).
Næstefter Montesquieu’s er det Rousseau’s Ideer,
der gjenfindes i dansk Statsfilosofi i forrige
Aarhundredes sidste Halvdel. JEAN-JACQUES
ROUSSEAU (1712-78) repræsenterer i Materialismens
Tidsalder en ideal Verdensopfattelse og taler dens
Sag med en betagende Varme og Inderlighed. Efter
et forvirret og forvildet Ungdomsliv, begyndte han
sin Forfatterbane i Paris 1750 med et af Akademiet
i Dijon prisbelønnet Skrift, en Besvarelse af det
Spørgsmaal: om Fremskridtene i Videnskab og Kunst
havde bidraget til at fordærve eller forbedre
Sæderne? Midt i den al videnskabelig og folkelig
Oplysning forgudende Tidsalder besvarede Rousseau
dette Spørgsmaal med en aaben, skarp og af allehaande
Paradoxer støttet Paavisning af, at Videnskaben
og Kunsten havde tilintetgjort Menneskeslægtens
naturlige Jevnhed og Godhed og frembragt sociale
Forhold, for hvilke Naturtilstandens Uvidenhed
var langt at foretrække. Allerede Rousseaus første
Skrift indeholdt saaledes den radikale Opposition
mod de gængse Anskuelser, som er ejendommelig for
hele hans Forfatterskab. Hans næste Skrift er ikke
mindre paradoxalt, baade i og for sig og i Forhold
til sin Forfatters Personlighed; thi Rousseau, der i
sit eget Liv ikke kjender anden Lov end sine Lyster
og sine Luner, tager i den for Encyklopædien skrevne
»Discours sur l’économie politique« Ordet for Statens
ubetingede Almagt overfor Individet, udgaaende fra
Sofismen: Loven er altid retfærdig. Idet han billiger
Statens Indblanding i alle Borgernes Anliggender,
selv de mest personlige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
