Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Intet Mægtigt,
Stort og Prægtigt
kan formilde Dødens Had;
naar den kalder,
Skjønhed falder
og forvisner som et Blad.
Den ej laer sig underkjøbe
af det gule Støv og Ler,
Arm og Rig maa begge løbe,
naar de Dødens Ansigt seer;
samt endelig den fortræffelige Sang om »Livet
som en Sejlads« med Begyndelsen:
Hvad vindes ved Verdens vidtløftige Hav?
O, tusinde Farer i skummende Trav!
Man veed kun to Havne,
bekjendte af Navne:
den ene vor Vugge, den anden vor Grav -
og Slutningsstrofen:
Dit Forsyn, o Fader, det fører os hjem,
det styrer saa sikkert, hvor Søen er slem;
vor Gisning kan fejle,
hvor vi end vil sejle,
selv stævner vi mere tilbage end frem.
I de verdslige Digte møder os hyppigst en filosofisk
Livsbetragtning, der skuer Verdens underlige Færd
med Ro fra den Nøjsomhedens Hytte, der ligger lavt
i Læ for Stormene. Digteren »lever jevnt fornøjet
foruden store Ting«; han har ingen Ærgjerrighed
efter udvortes Hæder:
Andre maa ret gjerne være
mer end jeg i Agt og Ære.
O, hvad hjælper Stand og Rang!
Hjelm og Skjold vil intet sige,
thi vi bliver alle lige,
naar vi gaaer al Verdens Gang.
Derfor tilraaber han de travlt higende Mennesker:
Hvad render I Verdens olympiske Gjække
paa Banen, da Kronen er intet bevendt?
Navnkundigheds Boble kan Tiden jo brække,
I vinder kuns Støvet, naar Løbet er endt -
og han finder et sikrere Palladium for
Livslykken i sin tilbagetrukne Tarvelighed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
