Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leveaar, ernærende sig kummerligt som Skoleholder
til sin Død den 15. Juli 1758.
Hvad der stiller Stubs lyriske Digtning saa højt
over hele hans Samtids, er den ejendommelige
Individualitet, der taler igjennem den, og den
paafaldende Naturlighed, den skjønne Enfold og
Ukunstlethed, hvormed den giver sig Røst. Næsten
upaavirket af den klassiske Smag og dens Fordringer
gaaer Stub sine egne Veje - bort fra Boghyldens
Impulser og Anvisninger, ud i Mark og Skov,
hvis stille Skjønhed griber ham med glad-vemodig
Stemning og lægger ham det jevne naturbeskrivende
Udtryk paa Tungen eller hæver ham op til Hymnens
ædle, lovprisende Sprog; eller hjem til det
muntre Symposium, hvor Vinens gode Gave besynges
af et fornøjet Sind, med en i al sin Fattigdom
sorgløst nydende Epikuræers Glæde over Livet,
eller hvor det vingede Epigram svinger sig let
og klingende fra Læbens Bue. Vi mindes aldrig om
møjsomt studerede Mønstre, Alt kommer oprindeligt
fra en oprindelig Digternatur; derfor har Sproget
ejheller Efterligningens Usandhed i sig, men er
i sit naturlige Valg af de nærmestliggende, ikke
kunstfærdigt omskrivende, men ligefrem betegnende Ord
og Udtryk paa eengang sandt og jevnt - Forløber for
vor bedste lyriske Stil i langt senere Tider. Og den
i al sin Fejlen og Farten elskværdige Personlighed,
der viser sig bag Digtningen, adles ydermere derved,
at den har elsket Sang og Musik, eftersom mange af
Ambrosius Stubs Sange umiskjendelig ere blevne til
som Melodi-Texter.
Naar vi tage Stubs spredte Liv og hele sorgløse Færd
i Betragtning, er det højst rimeligt, at det kun er
en Del af hans let henkastede Digtning, der er bleven
reddet for os. Af hvad der er tilbage, kan omtrent
Trediedelen henregnes til den religieuse Poesi -
»gudelige Arier«, som de dengang kaldtes. Hertil høre
Digtene om Kristi syv Ord paa Korset, »Jesu Samtale
med Sjælen«, Arien:
Vore Dage
løbe fage
som en Pil i Luften frem;
Angest, Klage,
Nød og Plage
næsten altid følger dem.
En om Morgenen kan vandre
stærk og kraftig som en Eg,
Aftenen kan ham forandre
til at ligge død og bleg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
