- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
189

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holla ! jeg glemte Morgenbøn ;
den burde I erindre,
(I kunde en ret meget kjøn,
den Tid at I var mindre);
men kommer selv herom ihu
at spørge Eders Lige;
thi om de bruger Sligt endnu,
det skal jeg ikke sige.

Hvad mer? Om Eftermiddag skal
I bruge Kudsk og Tjener,
den hele Tid maa være fal
for Eders gode Venner,
Til Leg og Spil, til Tidsfordriv
er Aftenen bekvemmest,
den er som Dagens Sjæl og Liv
og allerangenemmest.

Flere Prøver ere unødvendige, thi Satirerne ere let
tilgængelige; de udgaves 1840 af CHRISTEN THAARUP:
»Christian Falsters Satirer med en Afhandling om
Digterens Levnet og Skrifter«. Tidligere havde
P.N. THORUP beskrevet Skolemandens Liv i »Blandede
Efterr. om Ribe Kathedralskole« 1828.

En anakreontisk Lyriker midt i Paryktiden, en
vagabonderende Digterskikkelse i Embedsfilisteriets
Dage - dette Særsyn frembyder sig for os i Ambrosius
Stub, Landsbyskrædderens Søn fra Gummerup
ved Assens, født den 17. Maj 1705. Han
kom i Odense Latinskole og sendtes derfra til
Universitetet 1725. Det er kun Lidet, hvad vi vide
om hans Ungdomstid. Han tog hverken Baccalaurgraden
eller nogen Embedsexamen og har rimeligvis i større og
mindre Tidsafsnit konditioneret som Huslærer, blandt
Andet paa Fyn, hvor han 1735 blev gift, men begyndte
sit omflakkende Liv, da han efter et Par Aars Ægteskab
var bleven Enkemand; vi finde hans Spor i Ærøskjøbing,
paa Langeland, paa nogle fynske Herregaarde og endelig
paa Taasinge, hvor Oberstlieutenant og Kammerherre
Niels Juel, en dygtig og begavet, men haard og brutal
Jorddrot, der havde omgivet sig med et lille Hof af
Sangere og Musikanter, Malere og Komedianter, førte
et lystigt Liv paa Valdemarsslot. Her som andetsteds
har Stub rimeligvis maattet gjøre Gavn for Føden
som Skriver, Bibliothekar eller Musiklærer, men har
tillige ved sit gode Hoved og sit Digtertalent gjort
sig søgt som Deltager i Selskabeligheden. Paa en noget
brat Maade skal, ifølge Traditionen, den taasingske
Episode i Stubs Liv have taget Ende, efterat have
varet i omtrent fire Aar, idet han paa Kammerherrens
Bud blev af to haandfaste Karle kastet i en Baad og
expederet over Sundet til Fyn. Hvorledes han herfra
er naaet til Ribe, melder Krøniken intet om, men i
den nævnte By tilbragte Stub sine sex sidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free