Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O Nøjsomhed, min Ære,
hvis Magt er din vel lig?
Ved Dig kan Ringhed være
ret agtet, glad og rig.
Forbliv min Vandrestav,
skriv siden paa min Grav:
her hviler en Lyksalig,
trods Lykkens Laan og Krav.
Hans Sind elsker de stille Dyder: Oprigtighed,
Bestandighed, hvad han kalder »Dyden« overhovedet,
det Varige i Modsætning til Skjønhedens svindende
Pragt. Uden at vende sig fra Verden i selvgod
Menneskeforagt, finder dette Sind dog sin bedste Glæde
i Betragtningen af Naturen. Digteren kan fordybe sig
i Beskuelsen af den »dejlig Rosenknop« og have sin
stille Glæde af at se, hvorlunde
de Blade gjør saamange
smaa Labyrinthers Gange.
Naar »den kjedsom Vinter gik sin Gang« og der er
Vaarfornemmelser i Luften, vandrer han ud og frydes
over det vaagnende Liv:
Ak se, hvor pyntet Solen gaaer,
med lange Straaler i sit Haar;
den varme Krands
er rette Kands (o: er just tilpas)
for alle Ting, som nu maa gry
paany.
Det klare lyse Himmelblaa
er værd at kaste Øje paa;
se Fuglene i Flokketal,
i Luftens vide Sommersal
de holde snart hvert Øjeblik
Musik;
de kappes daglig to og to
at bygge, hvor de bedst kan bo:
her flyver en
jo med en Gren,
en anden sanker Haar og Straa
saa smaa.
Er Vandringen endt, vender Digterens Tanke sig
fortrøstningsfuldt mod hele dette vaagnende Livs
Ophav og betroer sin Skjæbne til det vise Forsyn,
der holder ogsaa den i sin Haand:
Saa er da Himmel, Jord og Vand
opmuntret ved min Skabermand;
jeg gik omkring
blandt tusind Ting,
Guds Forsyn spores ved enhver
især.
Bekymret Sjæl, saa seer Du dog,
at Alting staaer i Herrens Bog!
Ihvor det gaaer, saa veed jeg grant,
mit Navn staaer tegnet deriblandt;
Gud kommer vist min Tarv ihu
endnu;
han rammer nok den rette Tid,
da Himlen den skal blive blid;
jeg tør maaske
vel faae at se
min Vinter blive til en Vaar
iaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
