- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
147

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Ordning og Beskrivelse af den kgl. Mønt- og
Medaillesamling. Det paatænkte Værk blev Anledning
til, at Statsminister Joh. Ludv. Holstein, der
ogsaa var Medlem af Kommissionen, paa Foranledning
af Gram 1742 indgik til Kongen med Forslag om
Oprettelse af et Selskab for Fædrelandets Antikviteter
og Historie; efter nogle Ændringer, som især gik ud
paa at udvide Institutionens Opgave til at omfatte
ogsaa andre Emner, fremgik af Planen det kgl. danske
Videnskabernes Selskab med Holstein som første
Præsident og Gram som den virksomme Sjæl i dets
videnskabelige Arbejde. Ogsaa her blev det først et
Udgiverkrav, der stilledes til ham, idet han indførte
det berømte Værk »Cimbria literata« i vor Bogverden.
Fyrretyve Aars Arbejde havde den lærde Rektor i
Flensborg JOHANNES MOLLER (el. Møller) anvendt paa
dette Manuskript, en Fortegnelse over de i »Cimbrien«,
o: Slesvig, Holsten, Lübeck og Hamborg, fødte Forfattere
og deres Skrifter. I mange Aar havde det henligget
utrykt af Mangel paa Pengemidler til Udgivelsen,
indtil Selskabet med offentlig Hjælp paatog sig at
bringe det frem. Gram skrev den lærde og indholdsrige
latinske Fortale, der oplæstes i Videnskabernes Selskab,
i hvis Navn Værket tilegnedes Kong Christian VI.

Men sin største Betydning fik det nyoprettede
lærde Samfund for Gram ved at foranledige ham
til at udarbejde sexten danske Afhandlinger
til Oplæsning i Selskabet og Optagelse i dets
Skrifter. Disse lærde Monografier, der ere blevne
til i Løbet af sex til syv Aar, bringe bl. A. ni
historisk-kritiske Undersøgelser, hvis Methode
ikke mindre end de tidligere nævnte Noter og
Fortaler bryder Historieskrivningen herhjemme en
ny Bane; exempelvis nævnes som Prøver paa disse
Specialundersøgelsers Emner: »Om Knud den Stores
Rejse til Rom, hvad Aar den er skeet«; »Christiern
II.s forehavte Religionsreformation i Danmark«;
»om Theophrastus Paracelsus har været nogen Tid
i Kjøbenhavn«; »Forbedringer til Kong Woldemar
Christoffersens Historie« - Grams sidste og i denne
Serie største Arbejde, 242 Sider.

»Hans Gram var historisk Kritiker, slet ikke
Fremstiller«, siger C. PALUDAN-MÜLLER. »I
Fremstillingskunsten kunde han ligesaa lidt maale
sig med Holberg, som denne havde kunnet gjøre Grams
kritiske Gjerning. Og Gram var den historiske Kritiks
Begrunder her i Danmark, det vil sige, at det fra
hans Tid var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free