Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anerkjendt i vor Historiografi, at ingen Fremstilling
havde videnskabeligt Værd, medmindre den grundede
sig paa en kritisk Gjennemarbejdelse af Stoffet. De
Ældres Kritik er, med Undtagelse af enkelte Arbejder
af navnlig Stephanius og Otto Sperling, partiel og
tilfældig, paanødt af Modsigelser i Kilderne eller af
aabenbar Ensidighed i Dom og Fremstilling. Torfæus
holder sig til sine Islændere, men saagodtsom alene
til det Stof, de meddele, uden indgaaende Prøvelse af
Sagalitteraturens Natur og Væsen. Først Gram er traadt
ind paa det rent kritiske Standpunkt, idet han alene
har været bevæget af det Spørgsmaal: hvad er Sandhed
i Oldtidens Overlevering? hvorledes og hvor finder
jeg den? Dette har ført ham til Kritik af Historiens
Kilder - en Kritik, der utvivlsomt er det eneste faste
Fundament for historiske Fremstillinger. Dette er
Mandens udødelige Fortjeneste af vor Historiografi.«
Grams Eftermand som Gehejmearkivar, fra sine første
Studiers Tid hans liberalt fremhjulpne Protegé, var
Jakob Langebek, en jydsk Præstesøn fra Thy, født i
Skjoldborg den 23. Jan. 1710. Fra Latinskolen i
Nykjøbing paa Mors blev den forældreløse Yngling
dimitteret til Universitetet 1728 og tog fire
Aar efter den theologiske Embedsexamen; men den
Interesse for Historie og Oldtidsvidenskab, som
havde rørt sig hos ham allerede fra Drengeaarene af,
bragte ham samtidig ind paa andre Studier, der vare
ham kjærere og tillige viste sig skikkede til at
bryde den fattige Student en Vej i Livet, idet de
skaffede ham Grams Bevaagenhed, frit Ophold i hans
Hus og Adgang til hans store Bibliothek; ligeledes
gjorde Langebek Bekjendtskab med Fr. Rostgaard
og opholdt sig hyppig paa hans Gaard Krogerup for
at ordne hans Bøger og Manuskripter, ligesom hans
Bevandrethed i den islandske Litteratur anbefalede
ham til Medarbejder paa Rostgaards store - aldrig
udgivne - danske Ordbog.
Omtrent samtidig med at Langebek blev Amanuensis ved
det kgl. Bibliothek, begyndte han sin Virksomhed
som Skribent. Han havde stiftet Venskab med
en Jevnaldrende, LUDVIG HARBOE (1709-83), en
Præstesøn fra Broager, der havde studeret ved
tydske Universiteter og fra 1735 taget Ophold i
Kjøbenhavn, hvor han faa Aar efter blev Præst først
ved Garnisons-, senere ved Kastelskirken. Harboe delte
Langebeks litteraire Interesser, og de begyndte 1737
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
