Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi - Videnskaberne: Lovkyndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er Holbergs Oplysningsværk, Eilschov vil
fortsætte, ganske vist uden at have hans altid
redebonne Vid til sin Tjeneste, men til Gjengjæld
udrustet med en stærkere Evne til stringent Tænkning
og en større Sands for Sprogrenheden. Men han kaldtes
bort lige ved Begyndelsen af sin forjættelsesrige
Forfatterbane; foruden nogle Oversættelser og
latinske Disputatser efterlod han kun to Skrifter:
»Philosophiske Breve over adskillige nyttige
og vigtige Ting«, 1748, i hvilke en af Leibnitz
paavirket videnskabelig Gransknings Resultater
meddeles i populair Form, samt »Forsøg til en
Fruentimmer-Philosophie eller alvorlige og lystige
Samtaler med et Fruentimmer om det, der er nyttigt og
fornøjeligt i alle Philosophiens Parter«, første Del,
1749. Formen for dette Skrift er en Efterligning af
den franske Filosof FONTENELLE’S »Entretiens sur la
pluralité des mondes«, hvilket Eilschov havde oversat
(»Fontenelles Samtaler om flere end En Verden«).
Studiet af Lovkyndigheden udvidedes og støttedes
betydeligt i Christian VI.s for Videnskabelighed overhovedet
gunstige Regeringstid. Vi have tidligere fremhævet,
at just den Klarhed og Fattelighed, som udmærker
Danske Lov, havde en mindre heldig Indflydelse paa
det juridiske Studium, dels fordi Fortolkningskunsten
saa at sige var ladt uden Gjenstand, dels fordi det en
Tidlang var almindelig Mening, at man forbrød sig mod
den absolute Kongemagt ved at anmasse sig Tydningen
af dens Lovbestemmelser; de gamle nordiske Love, der
havde tabt deres praktiske Betydning, faldt det Ingen
ind at studere - Lovkundskab var overhovedet en næsten
overflødig Ballast paa Embedsbanen, til hvilken en
Professorattest var Anbefaling nok, forsaavidt der
overhovedet spurgtes om juridiske Kundskaber, hvilket
ingenlunde hørte til Dagens Orden i en Tidsalder,
da Underdommerstanden jevnlig rekruteredes fra
Herskabstjenernes Klasse, da Overdommerembederne vare
saa slet lønnede, at man maatte takke til, naar en rig
og fornem Mand for sin Anseelses Skyld vilde overtage
et saadant, og da det væsenlig var en Rangsag at blive
kaaret til Assessor i Højesteret. I disse Forhold
skete der en grundig Forandring, da Universitetets nye
Fundats af 1732, udarbejdet nærmest af Hans Gram og
Statsminister Iver Rosenkrands, forøgede de juridiske
Professorers Antal fra en til to, og den ene af
Posterne beklædtes med ANDREAS HOJER, der gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
