Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Lovkyndighed - Videnskaberne: Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Impulsen til Indførelsen af den juridiske
Embedsexarnen 1736. Fundatsen paalagde udtrykkelig
den nye Professor at læse over de danske Love
og vise deres Overensstemmelse med Naturens Lov,
Folkeretten og andre Landes Lovgivning. Hojer var
her - skjøndt han tidligere nærmest havde været Læge
og Historiker - den rette Mand paa den rette Plads
og maa betragtes som den virkelige Grundlægger af
dansk og norsk Retsvidenskab. Hans berømte Discipel
PEDER KOFOD-ANCHER - der var blandt de Første, som
underkastede sig den nye Embedsexarnen - vidner om
ham, at han var »en Mand af store Naturens Gaver
og vidtløftig Lærdom«, samt at han »fortjener den
Berømmelse, at han først har bragt det juridiske
Studium hos os i Flor og som Professor Juris her
ved Universitetet med megen Iver søgt at føre den
studerende Ungdom til at lægge sig især efter
Fædrenelandets Love, maaske opvakt dertil af
hans akademiske Lærer THOMASIUS, der gjorde sig
ligesaa megen Umage for at føre den tydske Ret i
Mode som for at undertrykke den romerske.« Hojers
»Idea Jurisconsulti Danici« (oversat under Titlen:
»Forestilling paa en dansk Jurist«) udkom 1736;
efter hans Død udgav HAGERUP 1742 og HEDEGAARD 1764
hans Forelæsninger over Processen, BREDSDORF 1783
hans Statsret; i Haandskrift findes hans exegetiske
Kollegium over nogle af Kapitlerne i Christian V.s
Lovbøger. Vi komme strax udførligere tilbage til
Hojer ved Omtalen af Tidens historiske Forfattere.
Blandt de juridiske Skribenter maa ogsaa HOLBERG
nævnes for sin »Introduktion til Natur- og
Folkeretten« (8.31), der blev en sand Støtte for
mangen en studeret og ustuderet Dommer under hans
Færden i de juridiske Kategorier; mærkelig ogsaa
derved, at danske Retsforhold vare tagne i særlig
Betragtning. Omtrent samtidig med dette Skrifts
Fremkomst bleve de Arna-Magnæanske Haandskrifter
formodenlig første Gang benyttede som Grundlag
for Afhandlinger om dansk Retshistorie: Normanden
CHR. STUBS fire Disputatser »De lege et legislatoribus
Danorum« (»Om de Danskes Lovgivning og Lovgivere«),
1716-19.
Naturvidenskabernes Studium er i dette Tidsafsnit kun
en svag Efterklang af den lærde Periodes store
Gjerning: Epigonerne ere lavtvoxne, deres Arbejde
fattigt paa selvstændige Tanker, deres Bidrag til den
almene Kultur intet. En enkelt Skikkelse fængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
