Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraader selvstændig Granskning, støttet paa
filosofisk Uddannelse: »Den højere Grundlære (o:
Metafysiken), siger han, »er en aldeles fornøden
Videnskab for alle Slags Lærde; det kan vel et ske,
at en Elsker deraf fordyber sig i sine Betragtninger,
at han mulig derover kan forsømme og af en Hændelse
blive ubekvem til andre nyttige Videnskaber, som
have en nærmere Brug og Indflydelse i hans Velfærd,
men Skylden er da paa hans Side og ingenlunde i
Videnskaben selv. - Den største Del af de verdslige
Vise i vore Dage kan deles i tvende Partier. Det
første finder slet ingen Smag i smukke Tanker. Disse
have saaledes hensvoret sig til den mathematiske
Læremaade, at de holde alle Tankers Smukheder for
bare Lumperier. Dette Parti taler og skriver alle
Ord med en logisk Amts (o: Embeds)-Mine. En eneste
uegenlig eller levende Udtrykkelse forblinder dem
og forstyrrer deres metafysiske Hoveds algebraiske
stille Ro. Skulde dette Parti voxe stærkere til,
saa kan vi uden Tvivl vente de skolastisk-barbariske
Tider igjen. Det andet Parti bestaaer af Metafysikens
afsagte Fjender. Disse Folk ville alle have Ord for
at tænke smukt, uden tillige at have den filosofiske
Grundighed for Øje. De fortjene og at lastes. De
foredrage deres tørre, ubestemte og ufordøjede Tanker
i en munter Stil, med nogle smukke Talemaader og
pudserlige Indfald; de snakke noget op ad Væggene,
som vel kan kildre Indbildningskraften, men oplyser
ingenlunde Forstanden og befindes, naar Tankerne
nøgnes fra Ordenes Glands, efter Fornuftens rigtige
Prøve, at være ganske urigtigt.« Hvad Eilschov
fordrer, er altsaa en logisk skolet Tænkning med
en smagfuldt behersket Fremstillingskunst til sin
Raadighed. Og denne Fremstillingskunst skulde,
vel at mærke, have Modersmaalet til Materiale -
det er Eilschovs andet bestemt hævdede Krav, hvis
Fremsættelse gjør ham til saa mærkelig en Personlighed
i hin Tids Litteratur. Selv skrev han et sjeldent
rent og let dansk Sprog og gjorde sig en Ære af at
vise, at selv de filosofiske Kunstord kunde udtrykkes
bekvemt og fyndigt »paa vor Fru Moders Maal«, som
han kalder det; vi møde hos ham for første Gang
i Sproget Ord som: Bevisgrund, Høresal, Højskole,
Sindsbevægelse, Sædelighed, Velanstændighed, Omkreds,
Personlighed, Valgsprog, sandsynlig og flere, dannede
af ham selv med sjeldent Indskue i Sprogets Væsen,
dengang skurrende ved deres Nyhed og Særhed, nu
Alles Sprogeje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
