Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forargelse over Faderens Forhold til Anna Sophia
Reventlov drog ham helt over paa Moderens Side,
hvor han paavirkedes stærkt af Andagtsøvelser
og Bedetimer. Kort efter sin Moders Død, da Anna
Sophia havde besteget Tronen som retmæssig Dronning,
hvad der endnu mere fjernede Sønnen fra Faderens
Hof, blev Prindsen gift med den tydske Prindsesse
Sophie Magdalene, og med hende kom hendes Moder,
Markgrevinden af Culmbach, til Danmark, Begge hørte
til »de Opvakte«, bærende en mørk Fromhed tilskue
midt i den overdaadige Pragt, de hidtil saa fattige
tydske Fyrstinder nu udfoldede for Landets Midler,
og midt under den strenge Overholdelse af en snever
Hof-Etikette, som kun stod i daarlig Samklang
med kristelig Ydmyghed. Den pietistiske Stemning,
der begyndte at hvile over Folket, støttedes og
fremmedes ved Regeringsforanstaltninger i den
Aand, som herskede ved Hoffet; men medens man
der havde gylden Pragt og Fornemhed til at fylde
Tankerne i de mere verdslige Øjeblikke, tog man
alle Befolkningens fattige Adspredelser fra den
og henviste den udelukkende til den Opbyggelse,
Gudstjenesten kunde yde: mod Julestuer og Sommer-i-By,
mod Ja-Ords-Fester og Bryllupsgilder, mod Skuespil,
Musik og Dands blev der ført en Udryddelseskrig;
men Kirkedøren blev aabnet paa vid Gab, to Gange
hver Søn- og Helligdag skulde man indfinde sig til
Prædiken, og Gabestokken udenfor Kirken straffede de
Efterladne. Paa en saa grovelig udvortes Maade vilde
Myndighederne fremelske sand Gudsfrygt og særlig
beskytte en Retning, hvis egenlige Kjendemærke just
skulde være den indre, personlige Grebethed. Denne
var nu ogsaa i mange Henseender tilstede, især i
Bevægelsens friske Begyndelse, og for Mangfoldige
var dette nye religieuse Liv en Aandens Naadegave,
der gjorde dem frygtløse og uinteresserede overfor
Verdens Dom og Fordele, et afgjørende Brud med det
Gamle, der, medførte en varig Livsforandring og bragte
baade Præster og Lægfolk til efter haarde Anfægtelser
og svar Kamp at stille sig som »Separatister« udenfor
Statskirken. Netop her var det Punkt, hvor den
religieuse Opvækkelse, der havde Kongens Sympathi,
kunde komme i en betænkelig Konflikt med den kirkelige
Uniformitet, som Enevoldsmagten maatte hævde, og vi
se derfor ogsaa Christian VI. stadig arbejdende paa
at udjevne og mildne Modsætningerne, at indrømme
til den ene Side, uden at lide Tab paa den anden,
og redelig Villie forenede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
