Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig her med levende Interesse for Sagen, om en
saadan aandelig Strømning end efter sin Natur kun
ufuldkomment lod sig lede ved Hjælp af de Reskripter
og Resolutioner, som i massevis udgik fra Christian
VI.s Kancelli til Ordning af de kirkelige Forhold.
Vil man i en enkelt Personlighed se et
Exempel paa den pietistiske Bevægelses Art,
dens Begyndelse som indre Anfægtelse og gradvise
Udvikling til offerberedt Emancipation fra den
officielle Orthodoxi, kan der henvises til en
Monografi af THEODORUS: »Peter Nicolai Holst, det
attende Aarhundredes Søren Kierkegaard« (1884).
P.N. Holst, hvis Moder anden Gang blev gift med Hans
Gram, var Kapellan ved Trinitatis Kirke. I en tidlig
Alder havde han »gaaet i Synds og Vankundigheds Mørke«
og lært, »hvordan det smager, naar Gud omsætter et
Menneske med Galde og Græmmelse«. »Naar jeg lagde mig,
da sagde jeg: naar skal jeg staa op? og siden regnede
mit Hjerte efter, naar det skulde blive Aften. Jeg
blev træt af Møjsomhed indtil Tusmørket, og jeg fik
Forfængeligheds Maaneder til Arv, og de talte mig
elendige Nætter til, indtil det behagede Gud at give
mig nogen Lise, da jeg har erfaret, at Herren er den,
som døder og gjør levende, nedfører til Helvede og
fører op igjen.« Holst var saaledes vel forberedt til
at gribes af Pietismen, saasnart de første af dens
gudelige Forsamlinger i Kjøbenhavn gav ham Lejlighed
til at komme i Berøring med den. Hans Prædikener
i Trinitatis Kirke aflagde strax uforbeholdent
Vidnesbyrd om den nye Aand, der havde grebet ham,
og vakte det største Røre blandt Tilhørerne ved
den sære Frimodighed, hvormed de dvælede ved hans
personlige Omvendelse, det brændende Sprog, hvori
der manedes til Efterfølgelse. Mange ansaa ham for
afsindig, Andre »overslog ham med Dynd og Skarn«, naar
han viste sig paa Gaden. Det Punkt af Statskirkens
Dogmatik, som først ængstede Holsts Samvittighed,
var den betingelsesløse Tilsigelse af Syndsforladelse
i Nadveren (ikke knyttet til noget Vilkaar, men
tildelt »efterdi I af Hjertet angre og fortryde Eders
Synder«). Hjertegreben sagde han sig offenligt fra
Prædikestolen løs fra al Udførelse af den hellige
Handling, saaledes opfattet, og underkastede sig
Følgerne. Disse bleve dog helt anderledes, end han
havde troet at maatte vente, thi Kongen indrømmede ham
Tilladelse til at knytte Absolutionen til Vilkaaret
om oprigtig Anger, ja gav ham endog Ret til fra
Skriftestolen at bortvise Alle, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
