Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retningens Art, at dens Tilhængere let kunne henfalde
til en alt Andet end kristelig ydmyg Selvgodhed, til
at betragte sig selv som de eneste rette Indehavere af
den sande Kristendom og til derfor enten at se ned paa
deres Medmennesker som fortabte Børn af denne Verden
eller at drive paa deres Omvendelse med en Fanatisme,
der sætter ethvert Hensyn tilside og trænger sig
anmassende ind i Næstens private Forhold, opkastende
sig til selvretfærdig Dommer over hans personlige
Færd. Fromhedsiveren kan endvidere føre til, at just
den tilsigtede indre Opvækkelse sættes i Skygge som
det mindre Væsenlige af de mange ydre Skjelnemærker,
paa hvilke »de Troende« skulle kjendes og kjende
hverandre, og at deres Bortvendthed fra Verden og
dens Lyst saaledes kommer til at give sig Udtryk i en
misforstaaet og overfor Andre ufordragelig Foragt for
Livets lyse Sider, selv hvor de ere af den uskyldigste
Art.
I Danmark begyndte den pietistiske Bevægelse vel
allerede at ytre sig i Frederik IV.s Regeringstid
og gav sine Virkninger tilkjende en Del Aar ud over
Christian VI.s; men dens egenlige Herredømme falder
sammen med denne Konges; det store Røre, Pietismen
afstedkom i Kirken - »et Jordskjælv, en Rystelse
eller hvad jeg skal kalde det«, lader Pontoppidan
sin Menoza sige - begynder med hans Tronbestigelse og
taber atter sin Kraft ved hans Død. I sin »Danmarks
og Norges Beskrivelse« 1729 bemærker Holberg, at
»i disse Riger har det været roligt i Kirkesager,
hvad der maa tilskrives Regeringens Omhyggelighed og
Indbyggernes fredelige Naturel.« Men da Bogen udkom
anden Gang 1749, maatte der gives denne Bemærkning en
meget væsenlig Ændring: »Siden den Tid - hedder det
nu - er der forefaldet Uroligheder, som kunde give
rig Materie til Kirkens Historie, og som kan tjene
til Bevis for, hvad jeg ogsaa ved anden Lejlighed
har antegnet: at Nationens Karakter er paa nogen Tid
saaledes bleven forandret, at disse Rigers Indbyggere
ere blevne ukjendelige, saa hvor der tilforn behøvedes
Spore, der er nu fornødent at bruge Tøjlen. Hvad
Religionssager angaaer, har den danske Kirke paa en
Tid af tyve Aar været i fuld Bevægelse.«
Sin vigtigste personlige Støtte havde Pietismen i Kong
Christian VI. Han var af en tung, alvorlig Natur,
opdragen af en religieus anfægtet Grubler, og havde
tidlig faaet Blik for Bruddene i Livsharmonien;
hans Forældres Ægteskab var jo bundulykkeligt, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
