Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa Pietismen var en Protest imod den døde
Orthodoxi: fra Tankens Sfære rettede Fornuften
sine Angreb imod den med Fordring paa, at den
skulde godtgjøre sin Beføjelse ad rationel Vej
og ikke maatte kræve Underkastelse ene og alene
i Kraft af sin autoritaire Stilling i Staten;
fra Følelsens Sfære løftede der sig et Raab mod dens
Kulde og Goldhed, en Higen efter den levende Troes
Varme og den personlig tilegnede Kristendoms
nye Liv. Denne Livets Reaktion imod Lærens døde
Paragrafer var opstaaet i Tydskland i det
17. Aarhundredes sidste Halvdel og henføres
almindelig til PHIL. JAC. SPENER (1635 - 1705)
som sit Udgangspunkt, skjøndt det mere var denne
udmærkede Gejstliges Disciple, der satte i System,
hvad Mesteren havde peget paa i Lære og Liv. Spener
var kun tredive Aar gammel, da han blev udnævnt til
Præst og Senior for Gejstligheden i Frankfurt
a. M. og i denne ansete Stilling begyndte
at paavirke sine Kaldsbrødre i Retning af
den »levende Kristendoms« Forkyndelse som
Modsætning til Tidens vante Prædikemaade
med dens lærde Udlæggelse af Dogmerne og dens
aandløse Formelvæsen. Det var Prædikenens
opbyggelige Formaal, Spener lagde Vægten paa,
og Opbyggelsesværket førte han ydermere fra Kirken
ind i Skolen og Hjemmet ved at paalægge Børnene en
ikke før kjendt Kristendomsundervisning som
Forberedelse til den første Altergang, ved
at indføre de saakaldte »hellige Forsamlinger«
(collegia pietatis) i Husene, ved at anbefale en
strengere Kirketugt og paabyde sine Præster en større
Nidkjærhed i Udøvelsen af den private Sjælesorg.
Som Overhofprædikant i Dresden og øverste
gejstlige Medlem af Overkonsistoriet for
Sachsen, hvilken Embedsstilling dengang gjaldt
for den højeste i den lutherske Kirke, virkede
Spener med rigere Midler og over et større Omraade
i de her angivne Retninger; mod de Misbrug, de
kunde føre til, skærmedes han af sin bundredelige,
milde Natur og sin store Fordragelighed; af al
Evne vilde han uddybe Kristendommens Indhold for
de Troende, vækkende dem først og fremmest til
personligt Liv, men ikke paatvinge Nogen sin Tro.
Som det hyppigt gaaer, brændte Disciplene af
større Nidkjærhed end deres Lærer; de unge
Theologer i Leipzig, som vaktes af ham, havde
ikke altid hans Besindighed, og Universitetet i
Halle, som stiftedes ved Speners Indflydelse,
blev Sædet for en Pietisme, hvis Maal og Midler han
hyppigt maatte misbillige. Det ligger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
