- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
115

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den lutherske Reformations Strømning var stivnet i et
orthodox Dogmesystem, der beherskede de efterfølgende
Slægter med en Statsinstitutions Myndighed og mere og
mere gjorde Theologien til et lærd Forklaringsarbejde,
særlig hvad den Mangfoldighed af Yderpunkter angaaer,
hvis Udtydning i Overensstemmelse med Systemet kunde
styrke dette, uden at en saadan pseudo-videnskabelig
Undersøgelse i fjerneste Maade kunde anfægte selve
Fundamentalsætningernes Autoritet. Det 18. Aarhundrede
arbejder paa atter at opløse det Størknede og
ender med helt at bortskylle det. Paavirket af
den filosofiske Kritik gjør Holberg Troeslæren til
Gjenstand for sin Tænkning, hævder Fornuftens Ret til
Deltagelse i Drøftelsen af religieuse Emner og lader
sin Skepsis spille med Theologiens Uvidenskabelighed;
men i Erkjendelse af, at menneskelig Viden paa dette
Omraade ærefrygtsfuldt bør sætte sig selv Grændser og
ikke tro at kunne gjennemtrænge den absolute Sandhed,
lader han den personlige Guds fuldkomne Natur og hans
aabenbarede Villie være sig de Skranker, foran hvilke
han byder sin søgende Fornuft at standse: Tænkeren
Holberg staaer endnu fjernt fra den Fritænkning,
der kommer tilorde i Aarhundredets sidste Halvdel,
baaren af Rationalismens Fremgang udenlands saavelsom
af Overdrivelsen i den modsatte Bevægelse herhjemme -
i Pietismen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free