- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
114

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skrev jeg »beobagte«, naar et »Zignet« ikke vilde
falde mig ind, skrev jeg »Pitskaft«. Naar jeg ikke
kunde erindre »Dens« eller »Dets«, skrev jeg »dessen«,
istedetfor »derudi« »derudinden« o. s. v.« Opdragende
først og fremmest sig selv til Stilist skabte Holberg
altsaa af et sprogligt Anarki en lovbunden Tilstand,
der blev Normen for den danske Prosa efter ham,
fordi den i genial Samstemning med Sprogaanden netop
traf den Grundtone, hvori Folket fandt og finder
sin naturligste Fremstillingsmaade. I dette Sprog
nedlagde Holberg Tanker, der aabnede Aandslivet en
ny Horizont, og udtrykte dem i en saa rig Afvexling
af tiltalende Former, at han vakte den almindelige
Læselyst, som bar Litteraturen i de følgende Tider. En
lignende Reformation - fra den sproglige Side maaske
ikke saa paaagtet, skjøndt ikke mindre mærkelig -
gjennemførtes halvtredsindstyve Aar efter Holbergs
Død af OEHLENSCHLÅGER, da han, supplerende Holbergs
nationale Indflydelse, aabnede Kildespringet for
Følelsens og Fantasiens Befrugtning af vort aandelige
Liv. Vor Litteraturs Dioskurer ere disse to Navne -
gudebaarne Sønner, der lyse paa Himlen som Stjerner,
visende Vej for de Farende. Mer eller mindre har
Udviklingen til en given Tid støttet sig til den
Ene eller den Anden. Haand i Haand vidne de om, at
Aandens afgjørende Væsensformer ere komne til Udtryk
i den danske Litteratur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free