Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Middel til Paaskjønnelse af de gode] haver
skrevet, da erklærer jeg, at jeg haver havt den
nuværende Verdens Tilstand for Øjne; og hvis jeg end
ikke kunde befri mig for Kontradiktions Beskyldning,
vilde jeg dog ikke skamme mig derved, men holde mig
det for en Ære efter nøjere Efterforskning at have
forandret min Mening, helst udi en saa vanskelig og
en saa stærkt omtvistet Materie, hvilket er en ærlig
og tilligemed en ydmyg Mands Karakter. Dette maa man
dog tilstaa, at hvis jeg udi en og anden Ting haver
fluktueret og vaklet, saa haver jeg dog bestandigen
blevet ved mit Hoved-Principium, som er: ingen Lærdom,
i hvor stort Skin den end kan have, at antage, som
kan give os onde Ideer om Gud og gjøre Skaar udi hans
hellige Egenskaber.«
Her have vi - atter som en ren Personlighedssag,
uden Forsøg paa systematisk Udvikling eller
logisk Begrundelse - Angivelsen af, hvor langt
Holberg vilde og kunde gaa i sin Emancipation
fra Orthodoxien. Medens den nye Filosofi friskede
hans Samfundsbetragtning og gav ham et andet Blik
paa Lærdom og Videnskabelighed, end hans hjemlige
Samtid besad, vilde han ikke følge den ind paa de
absolute Kravs Enemærker og lade sig af logiske
Konsekvenser tvinge til et Valg mellem Tro og Viden,
den ene udelukkende den anden. Holberg var altid mere
Praktiker end Theoretiker, og hans Menneskekundskab
gav ham et Syn for Verdens mangfoldig sammensatte
Væsen, der holdt Abstraktionen i Afstand fra ham.
Han staaer Deismen nær, forsaavidt som han hævder
Fornuftens Ret til at undersøge Troessandhederne,
thi »skal en Tro kaldes Tro, saa maa den grunde
sig paa Kundskab, saa at den Talemaade: Jeg troer,
maa være det samme som: Jeg veed;« ud fra denne
Grundsætning paataler han Fornuftens Ret, hvor
Orthodoxiens Udskejelser, Kirkens Udvikling og
de dogmatiske Lærdomme have krænket den. Men ind
til selve Aabenbaringen vil han af personlige og
af praktiske Grunde ikke føre sin Fornuftkritik
og skiller sig derved bestemt fra Deismens venstre
Fløj; Mysterierne og Miraklerne ere for ham udenfor
Diskussionen: »man maa gjøre Forskjel imellem de Ting,
som ere over Fornuften, og de Ting, som ere imod de
menneskelige almindelige Sandser;« hans moralske og
religieuse, vel ogsaa hans historiske, Sands gjør
Modstand mod Kritikens Konsekvenser og søger Vaaben
til deres Bekæmpelse. Dette religieuse Standpunkt
stemte nøje med hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
