- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
105

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans forstandige, ædruelige Personlighed; det holdt
den i Ligevægt mellem Extasen og Fritænkeriet,
Tidens to Yderligheder - »jeg gaaer en Middelvej
imellem Mähriske Brødre [Pietismen] og Naturalister
[Fritænkerne], imellem dem, der ganske forkaste
Fornuften, og dem, der ofre formegen Røgelse paa
dens Alter«. Vil man kalde dette en »Kristendom
for smaa Husholdninger«, skal man have Lov dertil;
men her, hvor Opgaven ikke er at dømrne en Lære,
men at skildre en Personlighed historisk, maa det
da tilføjes, at for Holberg viste denne Kristendom
sin Tilstrækkelighed i hans ulastelige Levnet og
redelige Livsgjerning, samt - ikke mindst - i en
Aandsfrihed, der satte sin Blomst i en netop fra
sammenlignende Studier og aarvaagne Iagttagelser,
ikke fra magelig Indifferentisme udgaaet stor og vid
og skjøn Fordragelighed overfor afvigende Meninger. (I
denne Forbindelse kan henvises til R. NIELSENS Skrift
»Om Holbergs Kirkehistorie og Theologi«).

En »Standard«-Udgave af Epistlerne skyldes
CHR. BRUUN (1865-1875), der har forsynet
dem med udførlige Oplysninger og gjort Stoffet
let overskueligt ved nøjagtige Indholds-, Navne-
og Sagregistre. I Udvalg ere de blevne udgivne af
F. FABRICIUS (»Hundredeogtyve af Holbergs Epistler«
1858) og FR. WlNKEL HORN (»Udvalgte Epistler«
1884). De ere desuden oversatte paa Tydsk og
Hollandsk.

I Slutningen af August 1753, da Holberg kom tilbage
til Kjøbenhavn fra Tersløsegaard, følte han sig meget
svag. Henimod Slutningen af Aaret tog Sygdommen -
en Brysttæring - til, og Lægen skjulte ikke, paa
hans alvorlige Forespørgsel, Tilstandens sande
Beskaffenhed. Holberg sagde da med stor
Fatning: »Det er mig nok at vide, at jeg hele mit
Liv har bestræbt mig for at være en nyttig Borger
for mit Land. Jeg vil derfor gjerne dø, saameget
mere som jeg mærker, at mine Sjælskræfter ikke mere
ville staa mig bi.« Han lod sig berede til Døden af
en Præst og tog Nadversakramentet i Overværelse af
et Par Venner. Endnu holdt han sig dog oven Senge,
indtil to Dage før Døden indtraf, Natten mellem den
27. og 28. Januar 1754.

Et officielt Udtryk fik Sorgen over Holbergs Død
i den Medaille, der prægedes i denne Anledning. I
Befolkningens bredere Lag, forsaavidt hans Virksomked
var naaet ned til dem - og den var vist i begge Ordets
Betydninger naaet dybere, end man maaske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free