- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
98

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Standspersons Ægteskab med en Haandværksmands Datter;
om indbildt Sygdom; om Kunsten at avle kloge Børn;
en Drøm; et Forsvar for Fanden; om Jalousi; om den
Skik, at ønske Folk godt, naar de nyse; Klage fra
det forurettede Bogstav C; om Titler; om Censur; Forsvar
for Maskerader; forskjellige Arter af Galenskab m. m.

Til Forstaaelsen af Holbergs Karakter, til et
nøjere Bekjendtskab med hans hele Personlighed
yde »Epistlerne« mangfoldige Bidrag; de ere et
righoldigt Supplement til hans egen Levnetshistorie
i de »tre Breve til en fornem Mand«. Ved Hjælp
af dem kunne vi følge ham i hans daglige Liv med
dets strenge Regelmæssighed, orientere os i hans
Bolig, blive fortrolige med hans Legemstilstand,
hvis Egenheder han - som alle Hypokondrister - meget
hyppigt omtaler; vi faae en Forklaring af hans Sinds
sammensatte Beskaffenhed med dets mange virkelige
eller tilsyneladende Modsigelser, vi ere sammen
med ham ved hans Skrivebord som i hans selskabelige
Omgang, vi høre hans Domme om de private og offentlige
Fænomener, han møder, vi lære baade hans litteraire
Smag og hans moralske Grundsætninger at kjende, hans
vaagne Pligt- og Retsfølelse, hans Pertentlighed i de
smaa, hans Liberalitet i de store Ting; vi dele hans
tilfredse Timer saavelsom hans Gjenvordigheder med
ham - om Alt udtaler han sig samvittighedsfuldt som
Den, der nøje har iagttaget sig selv, frimodigt som
Den, der Intet har at skjule, skjøndt han vel veed,
at som han i Meget er et Særsyn for sig selv, maa han
ogsaa i Meget staa som en Særling for Andre. Ogsaa
om Holbergs Stilling til hans egne Skrifter give
»Epistlerne« os en Fylde af Oplysninger; det maa her
være nok at nævne, at f. Ex. samtlige hans Komedier
komme paa Tale, de fleste endogsaa gjentagne Gange.

Ikke mindre belærende ere »Epistlerne« med Hensyn til
Holbergs Dom over den filosofiske Litteratur,der i
saameget havde bestemt hans Retning, uden at han dog
nogensinde gik helt ind under dens Fane. Hvor
Holberg vil drage Grændserne for sin Tilslutning,
er det langt hyppigere hans »sunde Fornuft«, en
medfødt og videre udviklet bon sens, der leder ham,
end nogen konsekvent forfulgt Tankegang. Hvorvel han i
»Epistlerne« mere end i noget andet af sine Skrifter
kommer ind paa metafysiske Deduktioner og saaledes
lægger en Perfektibilitet for Dagen, som han selv
neppe vilde have tiltroet sig selv i tidligere Tider,
saa naaer han dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free