- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
97

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Peter den Store, mellem Corfits Ulfeld
og Griffenfeld o. s. v.; politiske: om den
venetianske Regjeringsform, Montesquieus Mening om
de fire Regjeringsformer, det engelske Parlaments
Udviklingshistorie, Bevis for, at Kongen af Danmark
er den eneste retmæssige Souverain o. s. v.;
landøkonomiske: om Agerdyrkningens Anseelse,
Vigtighed og Behagelighed, om Kvægsygen, om Skovenes
Tilstand o. s. v.; æsthetiske: Sammenligning mellem
Plautus og Terents, mellem Ovid og Virgil, om Koret
i det gamle Skuespil og om de græske Komedier,
om de danske Skuespil og om den forandrede Smag,
om Poeters største Kvalitet: Gejst og Enthusiasme,
om Destouches og Calderon o. s. v.; lingvistiske:
om Sprogrensere, Forklaring af fremmede Ord, om
engelske Ords Afledning fra Islandsk, om Udtalen af
det latinske Sprog o. s. v.; pædagogiske: Opfordring
til at følge den kongelige Families Exempel, hvor
Børnene først lære Landets Sprog, og til Mødre om selv
at amme deres Børn o. s. v.; fysikalske: om Østers,
som voxe paa Træer, om Solens Varme og Lys,
om Kompasset og Barometret, om Spedalskhed og om
Opfindelsen af Bomber. En stor Del af Afhandlingerne
lader sig kun vanskelig indordne under bestemte
Rubriker: de tage deres Emner fra det daglige Liv,
fra Holbergs tilfældige Læsning eller Oplevelser,
og behandle dem i en almindelig raisonnerende Tone,
oftest med en skjemtende Biklang og hyppigt ogsaa
med en gjennemført humoristisk Fremstilling af
de stundom meget barokke Paradoxer; Exempler
paa saadanne Epistler, valgte iflæng blandt
Mængden, ere Afhandlingerne om Kaffe, The og
Tobak; om Hunde og Katte;, om Kys; Udkast til en
Beskrivelse i Folio af Holbergs Professorbolig;
de forskjellige Henstillinger til Collegium politicum;
om Nytaarsønsker og Nytaarsgaver; om Vægterraabene og
Sangklokkerne; om det musikalske Raseri i Kjøbenhavn;
et Brev, skrevet i puristisk Dansk; om en fornem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free